torsdag den 20. november 2014

Hækling

Hækling, som var en del af efterårsprogrammet, og som jeg havde glædet mig noget til, var en spændende og noget anderledes oplevelse, da vi havde arbejdet en del i træ og metal, og ikke så meget i tekstiler. Så det var meget interessant at folde sig ud i et noget mere ukendt område.

Vi blev introduceret til hækling, med en gennemgang af de basale 'masker', såsom fastmasker, luftmasker samt stangmasker. Det var selvfølgelig noget udfordrende, da jeg ikke personligt har  dykket specielt dybt i denne form for arbejde. Der var selvfølgelig hjælp af hente fra 'DROPS Design'(www.garnstudio.dk), som har lagt videoer ud til, hvordan man slår masker op, samt laver andre masker og mønstre. Et eksempel på en sådan video kunne se sådan her ud:



Ovenstående video er selvfølgelig kun et eksempel på, hvordan man laver luftmasker(eng. chain stich), men hjemmesiden www.garnstudio.dk giver et godt indblik i, hvilke mønstre, masker mm. og hvordan man gør.

Men som beskrevet til at starte med, så blev vi introduceret til de mest basale masker(m), hvor vi startede ud med en luftmaske, som, så vidt jeg har kunnet forstå, er den type maske, som man oftest starter med i et hæklearbejde. Man arbejder med to forskellige redskaber; garnet og hæklenålen, som har den karakteristiske krog for enden, som man bruger til at 'få fat' på garnet, når man laver de forskellige masker.




Efter at have hæklet en række med luftmasker, kunne jeg forsøge mig med hhv. fastmasker samt stangmasker - begge masker kan man også se instruksvideoer til, inde på www.garnstudio.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar