Jeg havde til at starte med besluttet mig for, at forsøge mig med en pendellampe, da jeg allerede førhen, under maskinkurset, havde forsøgt mig med at konstruere en bordlampe - natlampe, om man vil. Der fulgte dog nogle nogle krav og rammer for det færdige produkt, hvor jeg ikke vil gå i detaljer, men dog fremhæve nogle enkelte punkter, som det fremgår af produktbeskrivelsen:
Materialer; Der skal indgå følgende materialer i din lampe:
- Træ, der er bearbejdet håndværksmæssigt eller maskinelt. Træet skal fremstå med sin naturlige overfalde, og må derfor ikke være malet eller på anden måde dækket.
- Papir, tekstil eller plastic, hvor farven er hvid eller transperent.
- Metal, evt. i form af færdig fittings, der kan bære den færdige lyskilde.
Foruden de ovennævnte materialekrav, og kravet om, at det skulle være en lampe, så var der mere eller mindre frie tøjler.
Jeg havde til at starte med, en klar idé om, hvorledes min pendellampe skulle udformes, da visse af materialerne, der skulle indgå, var nogle, som jeg havde et ønske om at udforske og prøve kræfter med. "træ-delen" var jeg forholdsvis tryg ved, hvor det andet materialekrav, 'papir, tekstil eller plastic', var et noget mere uudforsket område. Jeg havde et kendskab til flere personer, som havde prøvet at gøre brug af plexiglas, hvorfor jeg også ville prøve det af - ikke blot for at blive bekendt med materialet. Det tjente også et formål.
Den oprindelige idé jeg havde, udsprang af, at jeg havde en mere eller mindre fascination af ædelsten og geometriske figurers diverse udformninger, hvor jeg tænkte, at det kunne være sjovt at udforme en pendellampe efter en 'ca'. form af en diamant. Laver man en google søgning på diamanter, så får man et hav af forskellige udforminger, såvel karikerede som realistiske billeder. Noget de næsten alle havde tilfælles var, at de bestod af en masse små trekanter, hvorfra det geometriske aspekt kom ind i billedet. Så efter en masse søgen, og nogle skitser, kom jeg frem til min oprindelige idé for det 3. studieprodukt:
Ovenstående billede var, som beskrevet tidligere, min oprindelige idé til en pendellampe. Tanken var, at hver af siderne skulle bestå af plexiglas, hvor rammen eller alle kanterne skulle bestå af en tynd træliste, som skulle lukke sammen om plexiglasset. Jeg havde tiltænkt det således, at der skulle udskæres en 'not' i alle trælisterne, som plexiglasset så skulle passe ind i, og derved lukke sammen om hele konstruktionen. Der skulle yderligere monteres hængsler på midten af konstruktionens tre sider, som skulle tjene det formål, at bunden kunne vippes op, og ligge plant med topsiden af lampen, hvilket ville give et helt nyt udtryk, men eftersom, at jeg ville støde ind i problemer, hvor siderne ikke ville kunne ligge fladt med hinanden grundet hængslerne, så gik jeg væk fra idéen med hængslerne, til bare at have en top og bundside, som havde en sammenlignelig facon som en diamant. Topstykket af diamanten ville have skulle været fjernet til fordel for et indgangshul til selve pæren og fatningen.
Dog, som tidligere omtalt, så gik jeg væk fra denne idé, eftersom jeg ikke rigtigt kunne se det 'smarte' i denne type udformning. Det er klart, at der har været spørgsmål inde over, såsom: "hvilken funktion skal den have?, Hvad skal den bruges til?", men eftersom, at jeg over tid, syntes mindre og mindre om idéen, valgte jeg helt at droppe den, for at tænke i andre baner.
Efter en masse betænkningstid fandt jeg frem til en ny idé, som delte mange aspekter med den oprindelige idé om en pendellampe. Mange af beskrivelserne, udformingerne og design vender jeg mere detaljeret i det følgende, eftersom dét er idéen jeg holder fast i, også selvom nogle af idéerne udsprang af den oprindelige idé med en diamantformet pendellampe.
Den nye idé holdt fast i aspektet om geometriske figurer, hvor jeg her var gået væk fra idéen om en diamantformet pendellampe til blot at holde fast i trekantselementet. Det resulterede i, at jeg kom frem til en prismeform, som skulle danne grundlag for min pendellampe. Derved var jeg gået langt væk fra hele 'ædestensprincippet' til det noget mere enkle design. Hele den enkle tankegang har også appeleret meget til mig ift. arbejdet med en pendellampe - jo mere spinkelt, let og enkelt udtryk, desto bedre. Som Mette Volf(2009) har beskrevet det, så gik jeg i gang med en 'idegenererende skitsering', hvor jeg arbejdede på papiret med en mulig form for denne prisme. Jeg havde også her søgt lidt rundt på nettet for at finde ud af, hvad der kunne fungere.
Som det fremgår af billedet ovenfor, så var der nogle småting der skulle vendes og drejes ift. dimensioner og udtryk. Jeg havde tiltænkt, at min pendellampe skulle have en højde på 40 cm, da en prisme, i mit hoved, er forholdsvis 'lang' i det. Samtidig med dette, så har jeg også indtrykket af, at mange pendellamper har en højde et sted mellem 30-40 cm, hvilket er en passende størrelse uanset, om den skal bruges over spisebordet, eller som 'hyggebelysning'. Desuden valgte jeg en bredde på 14 cm, da jeg anså denne bredden for at komplimentere højden godt, uden at pendelen blev hverken for 'lang' at se på eller for tyk. Derudover besluttede jeg, at toppen og bunden af prismen skulle bestå af ligesidede trekanter, som vil give et mere harmonisk udtryk, da hele prismen derved ville have en eller andet grad af parallelitet set fra oven, fra bunden, og fra alle tre sider. Endvidere skulle der også snos formbøjet plexiglas rundt i lampen, men mere om det senere.
Som en del af materialearbejdet havde jeg gjort mig nogle tanker om, hvor meget materialet skulle 'fylde' af hele lampen, da jeg i sidste ende gerne så, at den var så æstetisk 'ren' at se på, hvormed at der ikke var overflødigt brug af materialer ift. til konstruktionen. Med det mener jeg, at der ikke ville blive brugt mere træ end højest nødvendigt. Træet skulle, som omtalt under 'diamantform-idéen', bruges til at udgøre rammen omkring plexiglasset, der skulle udgøre hovedparten af siderne.
Efter skitseringsarbejdet påbegyndte jeg en modelopbygning, en såkaldt 'mock-up', af min lampe, hvor jeg har arbejdet i flamingoplader. Grunden til at jeg har valgt at udarbejde en mock-up skyldes, at jeg havde nogle betænkeligheder vedr. samlinger, og hvad der herunder ville fungere og hvad der ikke ville. Desuden udarbejdede jeg også modellen på baggrund af, at jeg ville have et indtryk af, hvor bredde trælisterne skulle være i forhold til plexiglaspladerne, som trælisterne skulle udgøre rammen omkring. Hvis de var for smalle ville jeg risikere, at træet ville gå i stykker, eller at der simpelthen ikke ville være nok træ til at foretage samlinger i sidste ende(mere om det, om lidt).
Til at starte med, hvis man så kigger på de to ovenstående billeder, så var det udgangspunktet for mit modelarbejde, at de tre sider skulle have et 'ekstra' stykke træ i mellem to sider, som skulle være samlingsledet mellem to sider(billedet til højre). Men efter at have set det umiddelbare billedet af, hvordan modellen sidste ende ville se ud, så droppede jeg den idé, da jeg mente det ville give et noget klodset udtryk, som ikke ville minde meget om en prisme i sidste ende. Derfor besluttede jeg mig for, at alle tre sider skulle skæres i smig med en vinkel på 60°. Til dem som skulle undre sig over netop denne vinkel, så skyldes det, at en trekant er 180° grader, hvorfor hvert hjørne eller 'spids' må være 60°, hvis man altså har en ligesidet trekant. Skåret rigtigt, så får man en ganske pæn mock-up af en prisme uden nogle tydelige eller grimme 'udvækster' som ikke har noget at gøre i modellen.
Vel vidende, at det måske ikke er det pæneste resultat når man skærer i flamingo med en hobbykniv, så giver det ikke desto mindre et indtryk af, hvordan min prismependel kommer til at se ud i sidste ende, når den bliver produceret i de rigtige materialer. Ovenstående mock-up er produceret i 1:1 forhold med en højde på 40 cm, en bredde på 14 cm samt en listekant på 1,5 cm. tykkelsen af flamingopladen er 1 cm.
En anden betænkelighed omkring min mock-up var, at bredden på listekanten muligvis var for smal, da smigskæringen på de 60° ville lave et 1,5 indhak langs indskæringen, hvilket kunne have en betydning for, om det overhovedet kunne lade sig gøre at indsætte en plexiglasplade, og om det ville have en betydning for samlingen af to sider. Derfor besluttede jeg at lave en tilsvarende mock-up, hvor hver af de tre sider har hver sin bredde af trælisterne, således at jeg kunne få et indtryk af, hvad der ville fungere rent praktisk, uden at det ville gå ud over det æstetiske.
Den oprindelige mock-up havde en listekant på 1,5 cm(modellen til venstre), hvor den anden mock-up blev skruet sammen, sådan at den ene af siderne var 2 cm i listekanterne, den anden side 2,5 og den sidste side 3 cm. Jeg har selvfølgelig også gjort mig den overvejelse om, hvorvidt det ville hjælpe, hvis man kiggede på tykkelsen af træet frem for bredden af det.
Det viste sig at være en lidt større udfordring end umiddelbart antaget, når det kom til at skære de 60° smigskæring ned langs siderne, da jeg, samtidig med at skære den rigtige vinkel, ikke måtte skære ind i noten, da samlingen så ville falde fra hinanden. Af den årsag så jeg mig nødsaget til at producere en blanding mellem en prototype og en mock-up eftersom, at en mock-up er en model af forhåndværende materialer, og en prototype er aktuel størrelse af billgere materialer. Jeg skabte derfor en model af min pendellampe i em 1:2 forhold af træ og plexiglas, for at finde ud af hvordan den ville se ud, når den blev samlet - også mhp. smigskæringen ned langs siderne.
Som omtalt i ovenstående, og som man kan se på billedet, så har jeg skåret en not ned igennem alle de træstykker som udgør 'siderne' af én side(som forestiller et rektangel). Allerede her blev jeg bevidst om, at noten skal skæres tidligt i processen, da jeg skærer den manuelt, og det derfor bliver sværere og sværere jo mindre træ man har at arbejde med - det var ellers noget af det sidste jeg gjorde, da jeg lavede den første side.
Efter at have skåret alle tre sider af prismen, havde jeg en idé om, hvorledes konstruktionen ville se ud i sidste ende(som ovenstående billeder illustrerer). Derfra skulle jeg skære de 30° smig langs alle siderne, sådan at de tre sider ville passe sammen til en perfekt trekant. Det var også nu, at jeg ville finde ud af, om min smigskæring ned langs siderne ville have en indvirkning på notgangen i den forstand, at jeg skal undgå at skære i notgangen, da siden ellers ville falde fra hinanden.
Desværre, som man kan se, så påvirkede min 30° smigskæring notgangen i og med, at jeg skar ind i den, hvilket ikke er hensigten. Foruden at det ødelægger samlingen, så 'flosser' det også plexiglasset så meget, at det bliver mat og ikke klart at se igennem. Det ville i sidste ende, hvis jeg gjorde det på denne måde med alle siderne, give et rodet og grimt udseende for den samlede lampe.
Derfor blev jeg nødt til at finde en anden løsning på problemet. Jeg havde lagt mig fast på hvordan samlingerne skulle være på min prismeformede lampe, da det var var sådan jeg havde besluttet at arbejde fra starten af, samtidig med at det også var en udfordring, så derfor valgte jeg at holde fast i den tilgang. Så hvis jeg ikke kunne ændre på samlingsmetoderne, så måtte jeg ændre på målene, sådan at jeg ikke ville skære ind i notgangen, når jeg lavede smigskæringen ned langs siderne.
Modellen som jeg har arbejdet med, og som de ovenstående billeder refererer til, var i størrelsesforholdet 1:2. Det gjaldt dog ikke træets tykkelse samt listebredde, da jeg trods alt skulle have noget træ at arbejde med i modellen. Her er de forskellige mål jeg har arbejdet med i modellen:
Målene er set ift. én side:
- Bredde: 70 mm
- Højde: 200 mm
- Trælistens bredde: 15 mm
- Træets tykkelse: 15 mm
- Notens bredde: 5 mm
- Indhakket for noten: 7 mm
- Notens dybde: 5 mm
Efter at have oplevet de problemer de oprindelig mål skabte, blev jeg som beskrevet i ovenstående, nødt til at foretage nogle ændringer, hvor jeg kom frem til følgende nye mål:
- Bredde: 70 mm
- Højde: 200 mm
- Trælistens bredde: 25 mm
- Træets tykkelse: 15 mm
- Notens bredde: 5 mm
- Indhakket for noten: 3 mm
- Notens dybde: 4 mm
Med disse nye mål kunne jeg skabe én side, hvor smigskæringen langs siden ikke skar ind i notgangen, og derved ikke ødelagde samlingerne. Det har selvfølgelig også betydet af trælisten er lidt bredere end førhen, hvilket giver et mere lukket udtryk, da der ikke er så meget plads til plexiglasset som før. En anden ændring er indhakket for noten. Førhen var indhakket placeret midt på trælisten, hvor jeg nu har valgt at placeret notgangen tættere på kanten. Det har jeg valgte, da smigskæringen ned langs siden derved er længere væk fra noten(se evt. ovenstående billede, hvor notgangen var for dyb ift. smigskæringen). En sidste ændring er dybden af noten, hvor jeg har taget en millimeter af, for at skåne træet, når der nu bliver samlet og skåret i det, da jeg i sidste ende ikke har vildt meget træ at arbejde med, når jeg eks. skærer notgangen. Billedet nedenfor illustrerer nogle af de ændringer jeg har været igennem.
Nu da jeg endelig var blevet færdig med alt mit modelarbejde, kunne jeg gå i gang med den rigtige lampe, i de rigtige mål. Jeg havde gjort mig nogle tanker om, hvilken træsort jeg ville arbejde i, hvor valget faldt på mahogni. Dels fordi sorten er forholdsvis mørk, hvilket jeg tror vil komplimentere det forholdsvis 'åbne' udtryk min lampe i sidste ende får, og dels fordi det er en stærk sort at arbejde med, hvilket kommer til min fordel lidt senere i processen.
Jeg valgte så vidt muligt at arbejde manuelt med min lampe, hvilket selvfølgelig havde sine fordele og ulemper. Fordelen er, at man kan styre processen meget mere, hvor ulempen er, at målene kan variere en lille smule, da man, eks. med af høvlingen, ikke høvler lige jævnt hele vejen rundt. Det har selvfølgelig også haft en sammenhæng med min egen kunnen.
Men til at starte med, så havde jeg en masse lange stykker hondurasmahogni, som målte ca. 27 x 18 mm. Dem valgte jeg så at høvle ned, så de til sidst målte 25 x 15 mm, som også er målene jeg har omtalt i ovenstående.
Derfra gik jeg over til at skære en notgang langs træet, som, igen som målene ovenfor antyder, målte en bredde på 5 mm, et indhak på 3 mm samt en dybde på 4 mm. Her skal det igen fremhæves, at mahogni er en medium stærk træsort(670 JANKA, http://www.spekva.dk/Files/Billeder/Datablade/Datablad%20-%20Mahogni.pdf), hvilket gjorde det muligt, at skære så tæt på kanten uden at træet ville flække såvel i skæringsprocessen, som når plexiglaspladen skulle lægges ind langs noten. til formålet brugte jeg en nothøvl, som deler mange ligheder med en almindelig træhøvl; den tager bare en lille bid, i stedet for hele overfladen. Efterfølgende skar jeg mahognilisten ud i de korrekte mål, som skulle til, for at danne de tre sider af min prismelampe. Til dette formål brugte jeg en blanding mellem en geringssav og en dekupørsav, hvor jeg nøjedes med, at save en afmærkning med geringssaven, og derefter brugte dekupørsaven til at save igennem træet, da geringssaven i bund og grund var for slidt til at save ordentligt.
Derfra fulgte en smule pudsearbejde, hvor jeg har brugt en blanding mellem korn 80/150/240, for at gøre notgangen lækker, og forhåbentligt modtagelse over for den lige så tykke plexiglasplade, som måler 5 mm i tykkelsen.
Da alle siderne var skåret og blevet pudset kunne jeg efterhånden danne mig et indtryk af, hvorledes lampen kommer til at se ud når den er færdig. Som man måske nok godt kan ane, så er det ikke alle smigskæringerne på 45°, som er lige skarpt skåret, hvilket igen har noget at gøre med en blanding af min kunnen, og det at jeg har skåret det manuelt.
Efter at have udskåret pladerne til siderne, filede jeg dem let runde langs kanterne for at sikre mig, at de lettere ville glide ind i notgangen uden større besvær. Jeg stødte her på et andet problem, hvilket var selve notgangen. Nothøvlen som jeg havde brugt til høvle noten viste sig at 'skråne' en smule indad jo længere ned man kiggede i dybden, hvilket jeg ikke kunne forstå hvorfor, men der var dog råd for det. Jeg brugte en blanding mellem sandpapir og et stemmejern til at rette notgangen en smule ud, således at den var lige bred, uanset dybden. Derefter faldt plexiglaspladen fint på plads i notgangen.
Derfra fulgte en meget simpel samlingsproces af alle sidestykker omkring plexiglaspladen, hvorefter de blev limet sammen med trælim.
Efter at have limet alle siderne sammen kom den nok mest besværlige del af lampen, hvor alle siderne skulle samlet med hinanden, sådan at de dannede en prismeform - eller en trekant, set fra oven. Måden hvorpå det skete var ved, at jeg skar ned langs siderne på en rundsav i en 30° skæring, hvilket i sidste ende ville få alle siderne til at passe sammen i en trekant. En ligesidet trekant har som bekendt en vinkelsum på 180° hele vejen rundt, og da jeg havde tre sidestykker, som hver i sær skulle have to 30° smigskæring, så får man samlet set 180° i vinkelsum(6 x 30°). Problemet som hurtigt opstod var, hvordan jeg skulle bære mig ad, med at få skåret vinklerne, da sidestykker skulle stå oprejst når de blev skåret på rundsaven. Det ville give mig en overflade på 15 mm, som sidestykket skulle støtte på, mens det blev skåret. Det var lige lovlig lidt at arbejde med, så jeg fik bygget en støttekasse, som sidestykker kunne ligge nede i, alt i mens de blev skåret på rundsaven. Nedenfor til venstre ses støttekassen, som sidestykkerne blev skåret i.
Herfra var det igen et spørgsmål om at samle de smigskårede sidestykker til en prismeform, hvor jeg blot limede dem sammen.
Inden jeg dog limede sidestykkerne sammen, havde jeg stadig en top og bund at tage højde for. Her havde jeg været lidt i et dilemma, da jeg havde gået og tænkt over, hvilken mulighed der bedst egnede sig, både rent praktisk, men også æstetisk. Valget stod mellem en top og bundplade af plexiglas eller massiv top og bund af træ, eller en blanding af de to. Jeg endte med at vælge en bund af plexiglas, af rent æstetiske årsager, og en top af massiv træ, da jeg anså det for, at være nemmere at arbejde med ift. monteringen af fatningen, da min lampe i sidste ende, vil være et næsten lukket system. Det betyder, at den ikke som sådan kan skilles ad, når først den er samlet.
Jeg startede ud med bunden, hvor jeg havde besluttet mig for, som beskrevet, en plexiglasplade, hvor jeg valgte at indsætte den på samme vis, som jeg havde gjort med de tre sidestykker. Derfor startede jeg ud med at udskære en notgang til bundpladen, med samme mål som i sidestykkerne, da jeg havde regnet mig frem til, at det ville lade sig gøre, uden notgangen i bunden ville påvirke notgangen i sidestykkerne.
Notgangen til bundpladen målte 3 x 95 mm(set i lyset af, at den skulle være en ligesidet trekantform), og jeg brugte de samme afstand- og dybdemål, som det var med sidestykkerne.
Herfra kunne jeg endelig samle min prismeformede lampe, og derfra manglede jeg kun at samle toppen, samt fatningen og pæren.
Da jeg skulle finde et passende 'låg' til min lampe rendte jeg ind i et mindre problem, da jeg ikke havde et stykke træ, der i sin helhed var stort nok til at dække åbningen. Derfor besluttede jeg, at jeg ville lime nogle stykker sammen fra en forholdsvis smal maghognibjælke. Derefter sleb jeg hele overfladen ned til en ca. højde på 10 mm. Til sidst udskar jeg den korrekte figurstørrelse, som passede til resten af lampens top.
Derfra var det blot et spørgsmål om at udskære den korrekte størrelse hul i midten af toppladen, hvor min fatning skulle sidde fast i. I den forbindelse havde jeg været ude og undersøge, hvad der var af muligheder for en fastmontering af en fatning med indvendig gevind, da jeg ikke ønskede et større fastspændingsprojekt, da jeg havde indtrykket af, at det ville ødelægge designet unødvendigt. Da jeg, efter at have været i flere byggemarkeder og specialforretninger, havde fået den korrekte fatning var det bare et spørgsmål om monteringen. Jeg fandt derfor en hulsav med den korrekte diameter, og borede et hul i midten af toppladen, hvorefter jeg skruede fatningsstykket fast på toppen med skruer, der var undersænket. Som man nok kan se på billedet nedenfor til højre, så var der nogle problemer undervejs med fatningstykker der knækkede, når jeg prøvede at skrue dem fast, hvorfor jeg kan konkludere, at dén type fatning med indvendig gevind, som kan fås i Bauhaus er udemærket, men skide grim.
Til sidst kunne jeg lime topstykket på, sætte pæren i fatningen, og skrue den fast, og sådan blev min prismelampe færdig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar