Andre projekter

Som et lille sommerprojekt havde jeg sat mig for at bygge et såkaldt pedaltrain. Eftersom der dog nok ikke er så mange, der er velbevandret i netop dette byggeprojekt, som de måske er i konstruktionen af en redekasse, så følger der selvfølgelig en kort forklaring af, hvad et pedaltrain i bund og grund er.

Pedaltrains hører, som så meget andet, under 'grenen' af DIY(Do It Yourself) projekter, hvilket i dette tilfælde bunder i, at pedaltrains snildt kan købes i flere forskellige musikbutikker for den rette pris. Kunsten ved at bygge sit eget pedaltrain er, at man, forhåbentligt, kan gøre det billigere samtidig med, at man er med i designprocessen fra start til slut, og derved kan sætte sit eget personlige præg på konstruktionen.

"Et pedaltrain er kort fortalt en rektangelformet kasse, som danner ramme om nogle tværliggende brædder, med få centimeters mellemrum, der er beklædt med velcro, som, for mit vedkommende som guitarist, tjener det formål, at man kan montere guitar effektpedaler på - uden at de løber nogen vegne. Man kunne jo fristes til at spørge om, hvorfor man ikke bare tager en solid plade og klister det hele fast på den, hvor det oplagte svar ville være, at det ikke handler så meget om, hvad man kan se, som det man ikke kan se".

Hele processen startede ud med idéen om, at jeg ønskede noget mere praktisk anvendeligt til alt mit "guitarlort"(beklager formuleringen), hvor et pedaltrain fandt plads, som værende idéen der skulle løse alle mine problemer. Spørgsmålet var selvfølgelig bare, hvordan det skulle konstrueres, og hvordan man i det hele taget bar sig ad..



Udfordringerne lå som beskrevet i, hvordan den skulle skulle konstrueres, og hvordan jeg bar mig ad. Hertil havde jeg kigget lidt rundt på nettet for at se ad, om der var andre der skulle have lavet en form for vejledning e.lign., og her er Youtube endnu engang din bedste ven, da man kunne finde flere videoer, som omhandlede forskellige konstruktioner af pedaltrains - dog ikke så mange der decideret vejledte en fra start til slut. Jeg fandt dog en enkelt, hvor pedaltrain'et er bygget ud af et IKEA møbel.



Titlen på klippet siger pedalboard, hvor jeg taler om pedaltrain. Et pedaltrain er en underkategori til pedalboard, som dækker alle former for 'flader' der kan påmonteres effektpedaler.
Efter at have 'nørdet' videoen nogle gange begyndte den endelige form at tage form i mit hoved, og jeg var mere eller mindre klar til at komme igang med mit eget pedaltrain.

Jeg startede ud med en udflugt til det lokale byggemarked, Bauhaus, hvor jeg var en tur i deres savværk efter trærester jeg kunne bruge. Det skal pointeres, at mit pedaltrain er konstrueret således, at yderrammen samt de tværliggende brædder er af birketræsfiner, hvor inderrammen er en blanding af fyrretræ og bøg - i sidste ende havde det lidt relevans, da hele konstruktionen blev malet. Jeg opmålte første de tværliggende brædder, hvor bredden blev udregnet på baggrund af den største effektpedal jeg havde, da der skulle være plads til den, og da de resterende effektpedaler var noget mindre. Derfra opmålte jeg tilsvarende længden baseret på, hvor mange effektpedaler der skulle være plads til, hvor jeg også havde noget mellemrum mellem pedalerne at tage højde for, da de ikke kunne stå klistret op ad hinanden.





Efter at have udskåret plankerne sikrede jeg mig en ekstra gang, at de havde opnået den samme længde, inden jeg påbegyndte arbejdet på siderne af yderrammen. 


tanken bag inderrammen af sidestykkerne var, at de tværliggende brædder skulle ligge plant i forhold til yderrammen, og af den årsag var der lige den ekstra smule opmåling, hvor jeg til tider også måtte måle med selve plankerne, for at være sikker på, at det hele passede sammen. Inderrammen på siddestykkerne er limet sammen, hvorefter de er blevet skruet sammen med elforzinket torx 20 skruer med undersænkning, sådan at der ikke var noget der 'stak' uhensigtsmæssigt ud.




I sidste ende, da jeg havde produceret det ene sidestykke, da spejlede jeg det blot, sådan at jeg også fik stykket det andet sidestykke sammen. Selve hældningen af sidestykkerne har været noget eksperimentel, da det er meget individuelt, hvor meget hældning den enkelte vil ha' på sit pedaltrain. Af den grund har jeg til stadighed ikke fået målt hældningen af mit pedaltrain, da jeg ikke har en vinkelmåler :-). Jeg vil dog skyde på, at det har en hældning på ca. 30 grader.


Efter at have konstrueret sidestykkerne, så blev fronten samt bagpladen udskåret på lignende som tværplankerne. Som man også kan se på de følgende billeder, så blev der også udskåret en bundplade, men den idé er jeg faldet fra, da konstruktionen i sig selv vejer nok, uden at der også kommer en bundplade ind i billedet. Løbende forsøgte jeg mig med at samle de dele af konstruktionen som var udskåret for at se, om det hele passede sammen, eller om der skulle foretages justeringer. 




Som billedet nedenfor indikerer, så borede jeg et hul på 36 mm, som i sidste ende blev udgang- og/eller indgangshullet  for ledningen der fører til strømskinnen, som til sidst blev monteret ved inderrammen i pedaltrain'et.



Efter at have målt efter, at alting passede, limede jeg front og bagplade på sidestykkerne, før jeg skruede dem sammen. Jeg brugte de tilsvarende skruer, som jeg havde brugt til sidestykkerne. Afslutningsvis blev der pudset godt igennem med henholdsvis korn 80 og korn 180 sandpapir, inden jeg gik videre med arbejdet på resten af inderrammen. Yderrammen måler 16,3 cm(bagplade) og 5,5 cm(frontplade) i højden, 34,8 cm i bredden, 85 cm i længden og, som omtalt tidligere, en hældning på ca. 30 grader. Birkefinéren, som blev brugt til sidestykkerne og de tværliggende planker har en højde på 2,1 cm, hvor den resterende birkefinér der er brugt på bag- og frontplade har en højde på 0,9 cm.




Inderrammen blev, som omtalt tidligere, konstrueret i en blanding af bøg og fyrretræ, da inderrammen, foruden den del som er monteret på sidestykkerne, hovedsageligt har den funktion, at den skal fungere som et mix mellem stabilisator og vægtfordeler, da den er monteret rundt langs kanten af bunden - delvist som en erstatning for bundpladen. Næsten hele inderrammen er sat sammen vha. trælim, og der er ikke blevet brugt nogle skruer til denne del af konstruktionen. Som det også fremgår af nedenstående billeder, så har jeg boret to små huller i hver side af sidestykkerne, da jeg til sidst monterede håndtag. Der kan man også se en bommert jeg lavede, da jeg borede direkte igennem birkefinéren uden at have noget under, hvilket selvfølgelig resulterede i, at træet flækkede en smule, men ikke noget alvorligt. 





Efter at have samlet inder- og yderrammen kunne jeg påbegynde malingsprocessen. Jeg valgte at arbejde med spraymaling, hvor jeg først og fremmest fik slebet og pudset det sidste, inden jeg gav konstruktionen en grunder. Her er det selvfølgelig vigtigt at huske, at have noget materiale under, som kan smides ud efterfølgende, sådan at man ikke får maling ud over det hele. Bortset fra det, så brugte jeg en grå universalgrunder fra Dupli-Color, og det kan hurtigt gå hen og blive en dyr fornøjelse, hvis man, som det var tillfældet for meget, havde en forholdsvis stor overflade at spraymale, da spraymaling er temmelig dyrt hvis man skal bruge meget af det. Jeg endte selv med at bruge to dåser grunder, før jeg blev tilfreds med resultatet. Tørretiden var ca. fire timer.   








Man kan sagtens gå med til et design, hvor man kun grunder, og så er det dét. Jeg valgte at lægge et ekstra lag spraymaling oven på grunderen, og mit valg var en spraymaling med graniteffekt. Det var noget mere følsomt at arbejde med, da konsistensen af spraymalingen var mere porøs og følsom at spraymale med i den forstand, at trykket fra dåsen hurtigt kunne udtvære og ødelægge udtrykket. Ikke desto mindre, så kan jeg anbefale, at man prøver nogle af de lidt mere alternative spraymalingsudtryk ud.






 Efter at granitspraymalingen havde tørret i minimum 24 timer kunne jeg montere de to håndtag i hver side, som jeg havde anskaffet mig fra IKEA - ikke præcist dem jeg ville ha' fat i, men tæt nok på. Efter at det hele havde tørret ordentligt kunne jeg lægge tværplankerne på, og forbore huller i begge sider, før jeg skruede skruer i. Grunden til at jeg valgte at gøre dette skyldes, at jeg borede så tæt på kanten af træet, at jeg risikerede at det ville flække, så jeg borede først med et lille bor, før jeg skruede skruerne i.





Som det også fremgår af ovenstående billeder, så valgte jeg ikke at spraymale en af siderne på plankerne med granit, da jeg på denne side skal montere velcro, og det derfor ville være spild af spraymaling. 

I den afsluttende fase skulle der monteres velcro på plankerne, og her stødte jeg ind i nogle småproblemer, da det ikke altid er ligetil med velcro og træ. Jeg startede ud med, igen, at søge lidt rundt for at finde ud af, om der var nogen der havde gode erfaringer med at koble velcro på træ, da det velcro jeg som udgangspunkt havde anskaffet mig, ikke var med lim. Så jeg var ude i nogle forsøg med dobbeltklæbende tape, sekundlim, limpistol osv., men der var selvfølgelig ikke noget af det der holdt ordentligt sammen på det hele. Jeg var godt klar over, at man kunne købe velcro med klister, men det kostede så også det ekstra. I sidste ende endte det jo med, at jeg måtte betale det ekstra for at få noget velcro der virkede ordentligt. Men så ved jeg jo det til en anden god gang. Muligheden for at hæfte det fast, var der selvfølgelig også, og jeg havde da også overvejet det som en mulighed, men eftersom at jeg så vidt muligt ville undgå tydelige tegn, eller mærker ved samlingerne, så blev jeg nødt til at købe den dyre velcro.
Men før jeg monterede velcro'en, da afspritede jeg lige overfladen med ganske almindelig husholdsningssprit for at fjerne eventuelle limrester, trærester o.lign., sådan at jeg var sikker på, at der ville være optimal hæftning mellem træet og velcro'en. Derfra klippede jeg passende stykker af velcro'et og satte det fast.  





Jeg kom undervejs i påsætningen af velcro'et ud for et andet problem, nemlig det, at velcro'et godt kunne rive noget af granitspraymalingen af, hvorfor jeg så måtte lægge noget, som jeg håbede var malertape, men viste sig at være isoleringstape, rundt langs kanten, alt imens jeg lagde velcro'et, sådan at det ikke var så hårdt mod granitmalingen. 





Efter at have lagt det sidste velcro på, manglede jeg kun at få instaleret elektronikken, og så var mit pedaltrain ellers færdigt!




Hækling af et halstørklæde 

Efter at vi på holdet havde arbejdet med hækling gik jeg hen og blev en smule bidt af det. Så derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville arbejde lidt mere intensivt, og i et lidt større omfang, med hækling. Af den grund valgte jeg at prøve og hækle et halstørklæde. 


Halstørklædet er hæklet med stangmasker hele vejen, bortset fra den første række, der, som udgangspunkt, er hæklet af luftmasker. Men derfra er det stangmasker hele vejen, hvor hver række består af 30 masker. Jeg brugte en hæklenål på 6 mm, hvilket er lidt større end hvad garnet anbefalede(5-5,5 mm). Grunden til, at jeg brugte en lidt større hæklenål end anbefalet var, at jeg derved håbede at maskerne ville blive lidt mere 'luftige' uden at jeg skulle hækle alt for løst, hvilket i sidste ende også lykkedes. Jeg hæklede samlet set tre nøgler, hvilket gav en længde på halstørklædet på ca. 1,5 meter. Så der lå en god halv meter pr. nøgle. 

Efter at have hæklet alle tre nøgler hæftede jeg enderne sammen på halstørklædet, således at jeg fik en tube. 

  
Det skal lige pointeres, at for hver gang jeg skiftede nøgle, eller da jeg skulle hæfte enderne sammen, så startede jeg ikke midt inde i en række, men sørgede for, at jeg startede i en af enderne af rækken, sådan at det ville blive nemmest at overskue og arbejde med. 

Nedenfor ses det færdige slutresultat.





Selve garnet er af mærket 'Katia' og modellen 'Azteca' i rødmalerede farver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar