Hvorfor? Fordi jeg gerne vil skabe en spændende taburet, som ikke nødvendigvis er præsenteret i genbrugsmaterialer, men mere i ganske almindeligt træ.
For at komme tilbage til swelve opstartsprocessen, så startede vi dagen ud med en slags 'brainstorm', eller idégenerering, som gik ud på, at vi skulle skrive ned alle de ting som vi havde indtryk af, at man kunne sidde på, hvorefter vi gik i grupper, og prøvede at danne os et overblik over det hele. Herefter begyndte selve modelleringsprocessen af vores egne tanker omkring en taburet, og som beskrevet i ovenstående, så var jeg noget utilfreds omkring det faktum, at der skulle bruges genbrugsmaterialer. Ikke desto mindre påbegyndte jeg modelleringsprocessen.
Jeg prøvede i stedet at nedbryde 'firkantet' i mindre bestanddele, hvilket resulterede i, at formen blev rundere, og i sidste ende blev udformet som en række cirkler. Disse cirkler skulle så udhules, således at det kun var rammen der var tilbage, hvorefter de så skulle stables på hinanden i en konstant forskydning - lidt a la en vindeltrappe, blot med rammen og uden trinene.
Til selve modelleringen af konstruktionen blev vi først og fremmest inddelt i grupper (dog med individuelle modeller), hvorefter vi fik tildelt en række remedier, hvor vi i min gruppe fik en masse syntetiske materialer at arbejde ud fra. Jeg arbejdede hovedsageligt med 'skum-materialer' som jeg skar cirkler ud af. Disse cirkler blev så stablet forskudt ovenpå hinanden, så det bar præg af vindeltrappe tankegangen. Til sidst blev alles modeller så udstillet i vores helt egen lille private fernisering. Min model var dog langt fra færdig, da det viste sig at være et større "miniprojekt" end først antaget, hvilket muligvis også siger noget om, hvor lang tid det vil tage at skabe modellen i det rigtige målestoksforhold.
Jeg havde selvfølgelig et udgangspunkt i form af nogle skitser, hvor jeg havde, som udgangspunkt, en 'firkant' at arbejde med. Derfra forsøgte jeg mig så at formgive figuren til en mulig taburet, hvor jeg var inde over noget i stil med en timeglasformet taburet. Sådan en idé er jo super sjov, men der er mange ting at tage højde for som eksempelvis vægt og specielt materialer. Det spændende ved en sådan konstruktion ville være, hvis man kunne bygge top og bundpladen af en form for genbrugsplast, og så have selve timeglasformen i midten, hvor der kunne løbe sand igennem. Man ville dog meget hurtigt ramme den problematik, at konstruktionen ville blive for tung og for upraktisk. En taburet må jo siges, om noget, at være praktisk, hvilket til dels indbefatter, at den ikke vejer flere kilo.
Jeg prøvede i stedet at nedbryde 'firkantet' i mindre bestanddele, hvilket resulterede i, at formen blev rundere, og i sidste ende blev udformet som en række cirkler. Disse cirkler skulle så udhules, således at det kun var rammen der var tilbage, hvorefter de så skulle stables på hinanden i en konstant forskydning - lidt a la en vindeltrappe, blot med rammen og uden trinene.
Til selve modelleringen af konstruktionen blev vi først og fremmest inddelt i grupper (dog med individuelle modeller), hvorefter vi fik tildelt en række remedier, hvor vi i min gruppe fik en masse syntetiske materialer at arbejde ud fra. Jeg arbejdede hovedsageligt med 'skum-materialer' som jeg skar cirkler ud af. Disse cirkler blev så stablet forskudt ovenpå hinanden, så det bar præg af vindeltrappe tankegangen. Til sidst blev alles modeller så udstillet i vores helt egen lille private fernisering. Min model var dog langt fra færdig, da det viste sig at være et større "miniprojekt" end først antaget, hvilket muligvis også siger noget om, hvor lang tid det vil tage at skabe modellen i det rigtige målestoksforhold.
Efter at have haft den lille 'private fernisering' gik jeg hjemme og tænkte en hel del over 'vindeltrappe taburetten', og prøvede derfor at arbejde videre med idéen. Det skal dog allerede nu pointeres, at denne type udforming bliver et sideløbende projekt, da udformingen ikke kan ske på baggrund af de genbrugsmaterialer vi har fået stillet til rådighed. Genbrugsmaterialerne er gamle træplanker, som havde udtjent deres formål som vægge til et gammelt skur. Ikke desto mindre, så har det været en del af processen for mit 1. studieprodukt, og derfor har det også fortjent sin plads her på bloggen!
Jeg forsøgte mig med at arbejde i flamingo, eller styrolitplader, som det vidst nok også betegnes. Grunden til netop dette valg var, at flamingo er overraskende nemt at arbejde med, hvis man ønsker at udforme eksempelvis modeller, som det også var tilfældet for mig. Jeg havde jo, som beskrevet i ovenstående, allerede udformet én model, men det var på baggrund af syntetiske materialer jeg ikke selv havde valgt. Af den årsag gik jeg ud og investerede i nogle flamingoplader - som i øvrigt ikke koster noget særligt - for derefter, på ny, at udforme en model, som skulle repræsentere mine tanker ang. 'vindeltrappe taburetten'.
Jeg havde tænkt over, hvorvidt jeg skulle udforme modellen i et målestoksforhold, men valgte at lade vær', da det ikke alligevel ikke ville blive et aktuelt projekt foreløbigt. Dog skulle der laves en model, sådan at jeg senere hen, havde en hvis grad af relation til de tanker jeg havde gjort mig omkring taburetten til at starte med. Som det også delvist kan ses på billederne, så gik jeg lidt væk fra tankegangen omkring en 'vindeltrappe opbygning', hvorfor jeg i stedet valgte jeg at forskyde cirklerne i konstante 180° forskydelse for på den måde, at få en bedre stabilitet over konstruktionen. På denne måde ville jeg bibeholde 'vindeltrappe vinkel', samtidig med, at jeg også ville få timeglasformen ind over. Som supplement til formen og dens stabilitet, ville jeg endvidere også installere tre til fire rundstokke af træ i centeret for bedre at fordele den evt. vægt, som taburetten/skamlen ville blive udsat for (rundstokkene til centeret kan også være udformet i andet materiale. Tanken er mest af alt, at det skal understøtte, og fordele en vægt. Grunden til at jeg har tænkt på træ er, at man derved gennemfører hele projektet kun i træ). Hvor det måske ikke ligefrem fremgår af billederne, så vil der være en massiv top og bundcirkel, hvor rundstokkene skal 'hæfte' ved, evt. på en plade, som så samles i top og bundcirklen. Samlingerne mellem ringene kunne være dyvler, men dette er langt fra besluttet endnu, da jeg ikke helt ved, om en sådan samling er mulig. De grove mål er følgende:
- H: 480 mm
- Ø: 300 mm
Selve skamlen/taburetten som jeg er igang med, skulle laves af de omtalte genbrugsmaterialer, som billedet illustrerer. I forbindelse med dette kreerede jeg en tegning, som skulle illustrere målestoksforholdet af konstruktionen set fra flere vinkler. I mit tilfælde lod jeg mig nøje med en illustration af siden samt toppen. Siden jeg lavede en målestoksoptegning har jeg foretaget nogle ændringer, dog ikke hvad angår målene, da de ligger fast på baggrund af ovenstående tankegang vedr. konstruktionen af 'vindeltrappe skamlen'. Jeg har også konstrueret en model i målestoksforholdet 1:3. Så vidt jeg er bekendt, så eksisterer der en standartisering af målestoksmål, hvor 1:3 ikke indgår, men eftersom det jo kun er mig, der skal gøre brug af målene, så er det vel ok!
Jeg startede ud med, at skære plankerne ud i mindre bidder. For at være helt præcis blev de skåret ud i længder af 485 mm, og til den skarpe læser der registrerede, at højden kun skulle være 480 mm, så skar jeg dem ud i 485 mm, således at jeg havde nogle millimeter at arbejde med, hvis der skulle finjusteres - hvilket også blev tilfældet i sidste ende. De påmalede planker blev herefter høvlet ned, sådan at de fik en ren overflade på alle sider. Man kunne også godt have ladet dem være som de var, men ved at høvle dem ned får de et renere 'look', hvilket selvfølgelig er en smagssag i sidste ende, hvorvidt man ønsker det eller ej.
Efterfølgende gik jeg i gang med selve finjusteringerne, hvor jeg på ny opmålte de afskårne brædder. Grunden til den nye opmåling var, at jeg kunne tage nogle millimeter fra i hver ende, således at brættet ville blive så lige som muligt, og derved ikke ville tippe. Bredden og dybden af konstruktionen skal være 300 mm, og eftersom hver af mine brædder måler 100 mm i bredden har jeg anset det for, at være et vigtigt skridt i processen, da der kommer til at sidde tre brædder sammen på hver af de fire sider. Derfor skal der være en hvis grad af stabilitet. Efter opmålingen af brædderne gav jeg dem en tur på slibemaskinen, hvor enderne lige kunne slibes lige og til den optimale længde af 480 mm.
Efter at have høvlet, opmålt og slebet alle brædderne sluttede jeg af med at navngive alle siderne samt sædet, eftersom det er 15 identiske brædder, og for at undgå at lave fejl og bytte rundt, så fik de alle et navn og et nummer.
Efter at have skåret plankerne ud, opmålt, beskæret, navngivet osv., så kunne jeg gå i gang med "fiskemaskinen", hvilket den vidst nok populært er kaldet, som mest af alt minder om en håndholdt mini-rundsav, der har den store fordel, at de kan skære små fordybninger ind i et stykke træ, hvorefter man så kan bruge bruge "fiskesamlinger" (se nedenfor) i stedet for eksempelvis dyvler eller almindelige skruer og søm. Den store fordel ved at bruge denne type maskine er, at man kommer udenom alle de grimme og tydelige samlinger som skruer giver. Det er selvfølgelig noget man kan tage med i overvejelserne, når man laver en skammel ud af genbrugskunst om, hvorvidt man vil bevare et rent udseende til det knapt så rene materiale, eller om man gå hele vejen med et mere robust udseende. Ulempen der er ved "fiskemaskinen" er, at man skal vænne sig til at bruge den - hvilket selvfølgelig gælder for alle maskiner man ikke bruger i sin dagligdag.
Inden man fræser hullerne, så sørger man for, at man måler lige op på samtlige stykker træ der skal fræses i, således, at det hele kommer til at passe sammen i sidste ende. Endvidere skal man også vende træstykkerne samme vej, med ved er forstået, at siden, hvor træet måske krummer en smule, vender samme vej, sådan at der bliver mindst mulig rod i samlingerne. Man skal selvfølgelig huske på, igen, at det er genbrugsmaterialer, og det med stor sandsynlighed skaber nogle komplikationer, men ved at huske på nogle af disse små ting, så kan man gøre det en smule nemmere for sig selv.
Efter at have fræset hullerne der skulle til, kunne jeg efterfølgende fylde dem ud med 'fisk', som har navnet efter formen (går jeg ud fra), der mest af alt ligner de fisk man tegnede som lille. 'Fiskene' er med aftryk som gør, at når man tilfører trælim til samlingerne, så udvider de sig, og holder de to separate stykker træ sammen. Man gør selvfølgelig sig selv den tjeneste, at man hjælper det hele på vej, ved evt. at smide et par skruetvinger på, så det hele holder så tæt som muligt.
Efter at have lavet alle samlingerne udjævnede jeg den 'store overflade' af hver af de fire sider med en høvl, således at fladen blev så jævn som muligt. Efterfølgende fik overfladerne også en tur med en gang sandpapir. Det som nedenstående billede ikke viser er, at på bagsiden har jeg monteret to afstivere i top og bund, da jeg vurderede, at presset for en siddende person ville bryde samlingerne, sådan at hele konstruktionen ville falde sammen. I forhold til, hvordan konstruktionen bliver i sidste ende, så er det højest usandsynligt, at det kommer til at ske, men som en ekstra sikkerhed, om man vil, så valgte jeg ikke desto mindre at montere dem.
Det som indtil videre i hele processen har vist sig som et omdrejningspunkt er, at jeg hele tiden har måtte foretage småjusteringer ift. eksempelvis målene jeg havde som udgangspunkt, da der hele tiden kom nye tanker ind til forbedringer af konstruktionen, som eksempelvis det, at udjævne overfladen på siderne, at smide afstivere på bagsiden eller at gøre konstruktionen en smule lavere.
Efter at have lavet alle samlinger påbegyndte jeg afslutningsprocessen - som jeg har anset for, at være den mere komplekse del af projektet.
I henhold til modellen (billeder af modellen kan ses nedenfor), som jeg konstruerede forud for selve skamlen, skabte jeg siderne således, at de skulle kunne flette sammen og på den måde fungere som en selvforstærkende lås, uden at der skulle tages eksterne låsemekanismer i brug.
Måden hvorved jeg gjorde dette muligt var, at jeg på ny opmålte sidernes højde, for så at fræse halvvejs ned igennem sidernes yderplanker, sådan at de ville kunne gå i hak med hinanden. Jeg brugte en stiksav til formålet, da jeg følte at det gav mig mere kontrol over processen, hvilket har været et vigtigt element i hele forløbet, da det at fjerne noget træ, som regel er noget lettere end at tilføje noget nyt. Det som var en udfordring omkring udskæringen var, at træet som var brugt til de forskellige sider havde forskellige tykkelser, hvilket medførte at bredden var forskellig fra side til side. Af den årsag skulle der selvfølgelig måles på ny for hvert snit der skulle fræses.
Efter at have fræset halvvejs igennem alle siderne kunne jeg begynde at samle siderne, hvilket ikke var lige nemt da, som jeg pointerede, alle siderne ikke var lige tykke. Derfor brugte jeg en del tid på at finpudse de sidste detaljer, sådan at siderne så vidt muligt kunne glide i hak med hinanden uden det store besvær.
Billederne giver forhåbentligt efterhånden en idé om, hvad mine tanker har været omkring hele forløbet og konstruktionsprocessen. Som de to ovenstående billeder også illustrerer, så havde jeg monteret afstivere i top og bund af hver side, som støtte, da jeg ikke helt havde forliget mig med, om hvorvidt konstruktionen ville kunne klare presset eller ej. Disse afstivere er dog fjernet igen, for at bibeholde det rene design, hvor der ikke er brugt skruer eller søm til at konstruere skamlen.
Efter at have samlet alle siderne skulle sædet monteres, hvilket skabte nogle kvaler, da jeg ikke helt vidste, og til stadighed ikke helt er, hvordan det skulle monteres. I forhold til modellen var tanken, at sædet skulle 'skydes' ind på plads, men efter noget overvejelser konkluderede jeg med mig selv, at det ville resultere i, at noget at konstruktionen ville flække, hvis jeg begyndte at skære yderligere i enten toppen af siderne eller i selve sædet, hvorfor jeg til sidst lagde mig fast på, at jeg ville lime en ramme fast på sædet, som passede til indersiden af skamlen.
Jeg havde som udgangspunkt først monteret en yderramme, som måske kan anes på baggrund af optegninger, men jeg besluttede mig for, at det skulle være en inderramme i stedet, da det ville give et pænere og renere 'look'. Balladen der var omkring selve rammen var, at siderne i sig selv gik en smule skævt ind på hinanden, da træet, som blev brugt til siderne, krummer en smule, hvilket har medført en lettere forskydning. Derfor var det ikke ligetil 'bare at lave en firkant' som ramme. I stedet måtte jeg bibeholde så meget som muligt at den samlede konstruktion, og derfra forsøge mig med at montere rammen. Rammen er krydsfiner med en bredde på to centimeter, hvor hver af rammens fire sider er skåret i smig. Hvorfor jeg lige har skåret i smig er der ikke nogen speciel grund til. Man kunne ligeså godt bare have skåret fire sider der skulle sættes sammen, men igen, så har jeg arbejdet ud fra det princip, at det skal have så pænt et 'look' som muligt, og her mente jeg at det så pænere ud, hvis rammen var skåret i smig. Afslutningsvis nummererede jeg rammens fire sider, da rammen kun passer ind på én bestemt måde pga. skamlens lidt skæve udformning. Derfra var det bare et spørgsmål om finpudsning af hele konstruktionen, sådan at blev ensartet at se på. Jeg har ikke gjort mig de store tanker om, hvorvidt den skal overfladebehandles af nogen art, da jeg er lidt bange for, at træet skal udvide sig sådan, at man hverken kan skille eller samle skamlen ad.
I sidste ende er jeg egentlig meget godt tilfreds med slutresultatet, da skamlen fint afspejler mine tanker jeg havde gjort mig, samt modellen jeg havde udformet som udgangspunkt.
Efter nogle dages overvejelser blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville tilføje et ekstra 'finish' i form af en olielakering, hvor alle overflader fik to gange olie med fire timers mellemrum. Derefter 'hang det til tørre' i 24 timer, og så var det endelige, endelige resultat færdigt :-)!
Resultatet er ret interessant, eftersom af olieringen giver et udtryk, som virkelig giver indtrykket af, at træet, som er blevet brugt, har været udsat for lidt af "vejr", hvilket efter min mening, kun har tjent til formålet at give skamlen et fedt og stilfuldt udtryk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar