Som et lille sidespring til vores travle hverdag i materiel design, blev vi introduceret til teknikkerne filtning og maskinbroderi. Det var en meget kort introduktion, da arbejdet med disse teknikkerne er tiltænkt således, at man selv kan videre eksperimentere med dem.
Maskinbroderiet, som jeg startede ud med, gik i al sin enkelthed ud på, at man broderede tråd på stof, som så kunne udforme sig fra de mest enkelte ting, til de mest fantastiske mønster; alt efter håndværksmæssig kunnen. Eftersom at jeg er noget begrænset, hvad angår syning valgte jeg at arbejde med noget forholdsvis simpelt. Jeg gjorde endvidere også brug af det såkaldte vlieselinestof, som er et stof der bliver opløst i vand. Derved kunne jeg påsy et motiv på vlieselinestoffet, for derefter at dyppe det i vand, så vlieselinestoffet blev opløst. Det færdige resultat startede ud med at forestille en glad person, men endte ud med en noget mere sur person.
Grunden til, at mit motiv blev som det blev, skyldtes, at når man arbejder med et stof som vlieseline, så kræver det, at man syr meget oveni det samme samt at man 'fylder' motivet ud, da det ellers ville falde fra hinanden når vlieselinestoffet blev opløst. Som man også kan se, så har andre forsøgt sig med at brodere sole og blade vha. bl.a. vlieselinestof.
Den anden del af introduktionen var filtning, hvor der findes mange forskellige muligheder for eksperimenteren, men til at starte med skulle vi blot forsøge os med selve filtningen af uld. Vi startede ud med en 'klump' uld, hvor fibrene blev lagt på tværs af hinanden, da det var med til at filte ulden bedre.
Herfra blev ulden lagt på noget bobleplast, som var med til at holde det på plads, hvorefter ulden blev væddet med sæbevand, som var med til at filte ulden.
Den færdige filtning af ulden kunne spottes ved at lægge mærke til, om ulden havde dannet små bobler, eller klumper, som var et tegn på at ulden var filtet ordentligt. Derefter blev den hængt til tørre.
Hvad angår kanterne af det stykke uld, som jeg arbejde med, så kan man godt få dem pæne og lige, og det kan gøres på flere måder. Der er selvfølgelig nok den letteste, hvor man skærer kanterne til, og ellers er det et spørgsmål om at ligge lagene af uldfibre pænt, så de går helt ud til kanten og i en pæn udformning, inden man begynder filtningsprocessen. Når man først er gået i gang med at filte, så kan man ikke tilføje nyt uld.
Som videre eksperimenteren med uld, så kan man prøve at kombinere det med eksempelvis husblas, hvilket ville afstive det filtede uld, sådan at man eksempelvis kunne lægge det omkring en form, og få det til at bibeholde den form; man kunne eks. bruge en ballon som form, som man efterfølgende kunne punktere og fjerne fra ulden, således at man kune havde ulden tilbage.
