lørdag den 25. januar 2014

Metalrammer og vævning


For første gang siden vi startede, skulle vi arbejde med metal og dets egenskaber. I dette tilfælde skulle vi lave en metalramme af 'jern', hvilket i sidste ende ikke var jern, men stål, da jern i sin renhed er exceptionelt blødt, og derfor ikke egner sig til den type brug. Så derfor lavede vi en metalramme i stål, som i sidste ende kommer til at tjene det formål, at danne ramme for en vævningsproces.

Rammen skulle måle 20 x 20 cm. Stålet kom i lange 'pinde' som vi så savede af til den passende længde ved at bruge en nedstryger. Efterfølgende blev hver af de fire sider banket sammen med en hammer, så hver side havde en vinkel på ca. 90°. Afslutningsvis blev de to hjørner, som skulle sammensmeltes, filet halvvejs ned, sådan at de to sider der skulle mødes, faldt i hak med hinanden. Derfra brugte vi en "punktsvejser" til at udsætte de to sider for godt 1400°, som fik metallet til at smelte sammen, og danne lukningen, som billederne nedenfor indikerer.



Efterfølgende filede jeg små afmærkninger i kanten af, der som udgangspunkt forhåbentligt kommer til at tjene formålet, at det holder fast på garnet under vævningsprocessen, da man ellers kunne forestille sig, at det ville skride ud over kanten.



Nu da rammen er færdiggjort kunne jeg begynde vævningsprocessen, som i sig selv er simpel nok, men ikke desto mindre, så lå der stadig en  opstartningsproces i det. Til at starte med viklede man en såkaldt trend rundt om rammen, som skulle udgøre 'rammen' for vævningen. Det er den lodrette tråd som nedenstående billede viser, som er trenden. Det tværgående stof er så det man kalder for islæt.



Som udgangspunkt dannede jeg en simpel ramme i mit motiv bestående af det hvide stof. Tanken herom var mest af alt, at jeg ville have et udgangspunkt for det videre vævningsarbejde, og derfor blev jeg enig med mig selv om, at en ramme ville være en fin start. Herefter begyndte jeg at arbejde med simple vævningsprocesser, hvor jeg trak en nål med stof igennem fra den ene side til den anden. En vigtig pointe her er, at når man væver, så skal man hele tiden skifte mellem at 'gå under og over' trend' nået man væver, da islæt ellers ikke ville sidde ordentligt fast, og når man når fra den ene side til den anden, og skal begynde en ny tur, så starter man selvfølgelig omvendt af den foregående, da det ellers ville gå op af sig selv, da man principielt ville arbejde baglæns. 

                              

Ovenstående billede kan måske også være med til at illustrere ideen bag denne simple vævningsform, hvor man hele tiden bevæger nålen over og under trend'. Som omtalt tidligere med rammen, så forblev det forholdsvis simpelt, hvor jeg blot vævede frem og tilbage med skift af farver en gang i mellem.


Efter at have vævet på denne måde nogle gange begyndte jeg at føle mig nogenlunde sikker i netop denne afdeling af teknikken, og derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville forsøge mig med at lave et motiv i stedet. I den forbindelse kan man bruge en anden vævningsteknik, men jeg holdt fast i den jeg kunne, og forsøgte at væve et motiv. 

Jeg havde ikke på forhånd gjort mig store tanker omkring det, at væve et motiv, og af den grund vidste jeg selvfølgelig heller ikke helt præcist, hvad jeg ville væve. Jeg tog derfor udgangspunkt i mit tidligere farvevalg, og tænkte i motiver, hvor man kunne gøre brug af de farver. Valget endte på en solnedgang. Det smarteste at gøre havde nok været, at optegne eller printe et motiv, som man så kunne arbejde efter.  Jeg valgte dog at gøre det i fri hånd, og udelukkende arbejde udfra det motiv jeg havde i hovedet. 


Som man godt kan ane på billederne, så begyndte trenden at bøje indad mod midten, eftersom at jeg var kommet til at stramme garnet lidt for meget hver gang jeg var kørt en gang igennem. Det er selvfølgelig blot et spørgsmål om øvelse, sådan at man en anden gang kan komme uden om det problem. Et andet problem jeg stødte ind i var, at jeg til tider valgte at arbejde på en specifik del først, hvilket jeg hurtigt fandt ud af, gav nogle problemer, da man altid presser islættet tæt sammen med det foregående. Problemet lå i, når der ikke  var noget tidligere islæt at presse det nye sammen med. Så efter at have gjort det noget tid måtte jeg erkende, at jeg måtte gå den 'rigtige' vej, for at få det hele til at sidde tæt.
Som man kan se på billederne, så har jeg vævet hvad der forhåbentligt har givet et indtryk af hav, hvor jeg har blandet tre forskellige blålige farver sammen for at skabe dynamik i udtrykket. To af farverne er af hør, hvor den sidste er bomuld. Selve 'himlen' er, som udgangspunkt, af ren lyseblå bomuld, men eftersom jeg ikke kunne finde den tilsvarende farve, da jeg skulle væve det sidste stykke færdigt, fandt jeg i stedet noget bomuldstråd, som bestod af hvid, lyseblå(som jeg havde brugt førhen) og en mellemting mellem de to farver. Det synes jeg selv gav et bedre indtryk af en vævet himmel. Jeg overvejede dog også, om man skulle ha' blandet noget orangerødt ind i det, men i stedet vedblev jeg ved den lyseblå-ish himmel. Det færdige resultat er som nedenstående billeder illustrerer.



Som man måske kan se i toppen af vævningen, så buer den en smule nedad, hvilket skyldes tidligere omtalt vævning, hvor jeg valgte at prøve og væve en del færdig uden at presse det sammen med tidligere islæt. Det gav nogle forskydninger, hvilket er grunden til, at det buer nedad i toppen. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar