Metalrammer og vævning

For første gang siden vi startede, skulle vi arbejde med metal og dets egenskaber. I dette tilfælde skulle vi lave en metalramme af 'jern', hvilket i sidste ende ikke var jern, men stål, da jern i sin renhed er exceptionelt blødt, og derfor ikke egner sig til den type brug. Så derfor lavede vi en metalramme i stål, som i sidste ende kommer til at tjene det formål, at danne ramme for en vævningsproces.

Rammen skulle måle 20 x 20 cm. Stålet kom i lange 'pinde' som vi så savede af til den passende længde ved at bruge en nedstryger. Efterfølgende blev hver af de fire sider banket sammen med en hammer, så hver side havde en vinkel på ca. 90°. Afslutningsvis blev de to hjørner, som skulle sammensmeltes, filet halvvejs ned, sådan at de to sider der skulle mødes, faldt i hak med hinanden. Derfra brugte vi en "punktsvejser" til at udsætte de to sider for godt 1400°, som fik metallet til at smelte sammen, og danne lukningen, som billederne nedenfor indikerer.

Efterfølgende filede jeg små afmærkninger i kanten af, der som udgangspunkt forhåbentligt kommer til at tjene formålet, at det holder fast på garnet under vævningsprocessen, da man ellers kunne forestille sig, at det ville skride ud over kanten.

Nu da rammen er færdiggjort kunne jeg begynde vævningsprocessen, som i sig selv er simpel nok, men ikke desto mindre, så lå der stadig en  opstartningsproces i det. Til at starte med viklede man en såkaldt trend rundt om rammen, som skulle udgøre 'rammen' for vævningen. Det er den lodrette tråd som nedenstående billede viser, som er trenden. Det tværgående stof er så det man kalder for islæt.

Som udgangspunkt dannede jeg en simpel ramme i mit motiv bestående af det hvide stof. Tanken herom var mest af alt, at jeg ville have et udgangspunkt for det videre vævningsarbejde, og derfor blev jeg enig med mig selv om, at en ramme ville være en fin start. Herefter begyndte jeg at arbejde med simple vævningsprocesser, hvor jeg trak en nål med stof igennem fra den ene side til den anden. En vigtig pointe her er, at når man væver, så skal man hele tiden skifte mellem at 'gå under og over' trend' nået man væver, da islæt ellers ikke ville sidde ordentligt fast, og når man når fra den ene side til den anden, og skal begynde en ny tur, så starter man selvfølgelig omvendt af den foregående, da det ellers ville gå op af sig selv, da man principielt ville arbejde baglæns. 

                              

Ovenstående billede kan måske også være med til at illustrere ideen bag denne simple vævningsform, hvor man hele tiden bevæger nålen over og under trend'. Som omtalt tidligere med rammen, så forblev det forholdsvis simpelt, hvor jeg blot vævede frem og tilbage med skift af farver en gang i mellem.

Efter at have vævet på denne måde nogle gange begyndte jeg at føle mig nogenlunde sikker i netop denne afdeling af teknikken, og derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville forsøge mig med at lave et motiv i stedet. I den forbindelse kan man bruge en anden vævningsteknik, men jeg holdt fast i den jeg kunne, og forsøgte at væve et motiv. 

Jeg havde ikke på forhånd gjort mig store tanker omkring det, at væve et motiv, og af den grund vidste jeg selvfølgelig heller ikke helt præcist, hvad jeg ville væve. Jeg tog derfor udgangspunkt i mit tidligere farvevalg, og tænkte i motiver, hvor man kunne gøre brug af de farver. Valget endte på en solnedgang. Det smarteste at gøre havde nok været, at optegne eller printe et motiv, som man så kunne arbejde efter.  Jeg valgte dog at gøre det i fri hånd, og udelukkende arbejde udfra det motiv jeg havde i hovedet. 

Som man godt kan ane på billederne, så begyndte trenden at bøje indad mod midten, eftersom at jeg var kommet til at stramme garnet lidt for meget hver gang jeg var kørt en gang igennem. Det er selvfølgelig blot et spørgsmål om øvelse, sådan at man en anden gang kan komme uden om det problem. Et andet problem jeg stødte ind i var, at jeg til tider valgte at arbejde på en specifik del først, hvilket jeg hurtigt fandt ud af, gav nogle problemer, da man altid presser islættet tæt sammen med det foregående. Problemet lå i, når der ikke  var noget tidligere islæt at presse det nye sammen med. Så efter at have gjort det noget tid måtte jeg erkende, at jeg måtte gå den 'rigtige' vej, for at få det hele til at sidde tæt.
Som man kan se på billederne, så har jeg vævet hvad der forhåbentligt har givet et indtryk af hav, hvor jeg har blandet tre forskellige blålige farver sammen for at skabe dynamik i udtrykket. To af farverne er af hør, hvor den sidste er bomuld. Selve 'himlen' er, som udgangspunkt, af ren lyseblå bomuld, men eftersom jeg ikke kunne finde den tilsvarende farve, da jeg skulle væve det sidste stykke færdigt, fandt jeg i stedet noget bomuldstråd, som bestod af hvid, lyseblå(som jeg havde brugt førhen) og en mellemting mellem de to farver. Det synes jeg selv gav et bedre indtryk af en vævet himmel. Jeg overvejede dog også, om man skulle ha' blandet noget orangerødt ind i det, men i stedet vedblev jeg ved den lyseblå-ish himmel. Det færdige resultat er som nedenstående billeder illustrerer.

Som man måske kan se i toppen af vævningen, så buer den en smule nedad, hvilket skyldes tidligere omtalt vævning, hvor jeg valgte at prøve og væve en del færdig uden at presse det sammen med tidligere islæt. Det gav nogle forskydninger, hvilket er grunden til, at det buer nedad i toppen. 

Historien om Skipper Dip, havfruen og søuhyret Mogens

Som opfølgning på vores 1. studieprodukt(jf. fanen 1. studieprodukt), så skulle vi lave en dukke, eller grimrik, som skulle laves af genbrugsmaterialer. I forlængelse af denne syningsøvelse og konstruktion, og som titlen delvist indikerer, så satte jeg mig for at lave søuhyret. Vi er inddelt i grupper af tre til fire stykker, hvor vi skal lave hver vores dukke, eller grimrik.

Som en del af forløbet skal vi endvidere også lave et såkaldt storyboard, som skal bruges i forbindelse med en mini-video vi skal lave med de dukker vi producerer.

Først og fremmest lavede vi vores storyboard som, uden at afsløre for meget, handler om en skipper (Dip), en havfrue, søuhyret Mogens og deres farefulde eventyr, hvor vores storyboard skal fungere som 'guide', når vi engang skal lave en lille kortfilm ud af det. Efterfølgende gik selve dukkeproduktionen i gang, hvor nogen valgte at påbegynde processen på studiet, hvor andre gemte det til senere. Personligt valgte jeg at lave dukken hjemme - sådan at jeg også havde noget at sove med. 

Som opstart til denne del af processen tegnede jeg en skitse af dukken op på et A3 ark, eftersom vi i gruppen blev enige om, at søuhyret Mogens skulle være en bid større end de andre to dukker.

Desværre glemte jeg i al hast at tage billeder af min oprindelige skitse(som senere hen blev kasseret), og i stedet må man lade sig nøje med skitsen på billede ovenfor til højre. Som udgangspunkt havde jeg optegnet hele dukken, og tænkt, at den skulle bruges som skitse, men efter mange timers konsultation med min kære moder blev jeg klogere på hele forløbet, og optegnede en ny skitse af halvdelen af kroppen. Herfra kunne jeg blot folde stoffet, som skulle udgøre kroppen, lægge skitsen ovenpå og optegne formen. Stoffet blev lagt ret mod ret mhp. syningen af dukken, og samtidig sørgede jeg også for at tegne op, sådan at der var sømrum - tror jeg det kaldes.. Altså at stoffet ikke kunne rives fra hinanden efter at jeg havde syet det sammen. Til formålet brugte jeg et såkaldt 'sømometer' som i bund og grund er en måleenhed når det kommer til at sy to stykker stof sammen syning. 

Jeg lagde stoffet til bugen, eller maven, foldet, da jeg kun skulle bruge et helt stykke. Jeg gjorde det tilsvarende med ryggen, men den klippede jeg op, da jeg havde planer om at sy 'takker' på søuhyret Mogens. 

Da takkerne skulle udformes foregik det mere eller mindre i fri hånd(dog med nogle idéer til, hvordan det kunne se ud), da takkerne ikke som sådan skulle være lige høje, eller nødvendigvis have samme form. Så takkerne blev optegnet, ligesom resten af stofstykkerne, med kridt, hvor de optegnede takker dog udgjorde selve syningslinjen, modsat eksempelvis kroppen, hvor kridtoptegningen tjente som opmåling af sømrummet. 

 Derfra var det syningsprocessen og fyldningen der manglede, hvor huskereglen for at sy er, at man husker at stoffet skal vende ret mod ret, når man syer, eftersom man vender vrangen indad, efter at have syet noget stof sammen, sådan at man ikke ser den 'grimme' syning så tydeligt. Det næsten færdige resultat blev en Grimrik med arme, ben, krop og takker på ryggen, som så skal have tilføjet noget personlighed i form af øjne samt udfyldning af kroppen.

Efter at have syet alle dele sammen kunne jeg påbegynde at tilføre min 'grimrik' noget personlighed i form af en næste og øjne. I den anledning tilføjede jeg hvad man kunne kalde for pupiller på dukken, sådan at den får det ekstra pift af personlighed, i stedet for blot at have to enkelte knapper(som såvel øjne som næse består af). Selve lukningen, som billedet oppe til højre viser, blev foretaget ved, at jeg lavede en løkke nogle gange, som så tjente som lås. 

Efter at have monteret øjne og næse kunne jeg fylde grimrikken ud, hvor jeg i mit tilfælde gjorde brug af pladevat som udfyldning. Armene blev allerede fyldet ud inden de blev syet på, da de blev påsyet som en seperat del af dukken. Jeg fyldte dukken ud igennem en åbning oppe ved hovedet, som afslutningsvis blev lukket, samtidig med, at jeg syede hår fast på dukken. 

Det færdige resultat ses nedenfor, hvor dukken er samlet til fulde - på nær håret, som endnu ikke er syet på. Jeg kan dog afsløre at det var en interessant process at sy dukkens hårpragt fast. Måden hvorved jeg gjordet det var, at jeg viklede garn omkring en lineal en masse gange, hvorefter jeg forsigtigt skubbede det af linealen, og lagde det mellem to stykker mønsterpapir. Derfra syede jeg det sammen ude langs kanten. Efterfølgende syede jeg det sammen med selve dukken og derigennem fungerede det samtidig også som en lukning af dukken. Til sidst sprættede jeg den anden side af håret op, og resultatet blev en dukke, eller grimrik, med strithår.

Som omtalt i starten af oplægget, så påpegede jeg også, at vi skulle lave en mini-video, hvori vores grimrikker skal indgå. Hertil har vi i gruppen arbejdet med rekvisitter, som skal indgå i vores video. Heidi, som er et gruppemedlem, har arbejdet på bølger(se evt. hendes blog: http://bk10d152.blogspot.dk), hvor jeg selv har forsøgt mig med at konstruere en beskeden båd til vores video. 

Båden i sig selv bliver nok ikke mere simpel end den er, da jeg ikke havde tiltænkt den store kompleksitet ind i konstruktionen, og derfor fandt jeg på den hurtigste og nemmeste løsning. Alle sider er lavet af rester af krydsfinér plader, hvor samlingspunkterne er - tror jeg - fyrretræsrester, som så er skåret ud i passende størrelser i forhold til min forestilling om bådens størrelse. 

Som ovenstående billeder illustrerer, og som omtalt ovenfor, så skar jeg siderne ud fra rester af krydsfinér plader, hvor jeg sørgede for at skære dem ud, sådan at de gav et 'bådlignede' indtryk. Jeg har ikke skænket det nogen synderlige tanker omkring, hvor stor båden skulle være, men jeg forsøgte mig med at tilpasse den således, at den kan rumme to grimrikker, som hhv. er Heidis grimrik samt Mikkels grimrik - som udgangspunkt. 

Derfra skruede jeg skruer igennem finéren, og ind i fyrretræslisten, kan man vel kalde den, som er blevet udmålt, igen, på et ca. mål, som mere præcist kan betegnes øjemål. Jeg er ikke på noget tidspunkt i konstruktionen gået efter, at den skulle udstråle præcision eller lignende, men blot tjene formålet som rekvisit i vores video. 

Til sidst besluttede jeg mig, som en ekstra detalje, at tilføje et sejl, for at gøre båden en smule mere autentisk. Det blev til én enkel stormast, hvor et sejl, bestående af dele af et gammelt bambus rullegardin blev monteret. Resultatet kan ses nedenfor.

For allerede nu at konstatere det, så kan det varmt anbefales, at man forsøger sig med stop-motion film - kort som lang - da det er timers underholdning, hvis man har en smule interesse for at lave film, eller bare at redigere en film. 

Som jeg efterhånden har pointeret nogle gange, så skulle forløbet munde ud i en minivideo, hvilket vores i et eller andet omfang også gør(dog noget længere end de ca. 45 sekunder der blev foreslået).

Vores stopmotion video blev 'skudt' gennem programmet og app'en iMotion, som kan findes til iPhone, iPad og sikkert også andre platforme med Apples styresystem iOS. Jeg skal ikke gøre mig helt klog på, om app'en også findes til platforme der gør brug af Android styresystem(samsung eksempelvis). iMotion kan hentes som en gratis version, men kan selvfølgelig opgraderes for den nette sum af 19,-, mindes jeg det var, og det har selvfølgelig sine fordele at opgradere. Dog viste disse fordele sig ikke at have den store betydning for vores video i sidste ende, da lydoptagelse(som hørte til opgraderingen) ikke var den store succes, da man ikke kunne redigere i det, og eksempelvis skære det væk, som man ikke fandt relevant nok. 

Men når det kommer til at skyde en stopmotion video, så er det en ganske fornuftig app, da den dækker de basale behov man nu engang måtte ha', såsom at lave stopmotion manuelt eller automatisk, såfremt det var det man ville gøre. Der er selvfølgelig flere muligheder samt en større forklaring til app'en, men som udgangspunkt har jeg taget et par screenshots som en lille appetitvækker, hvis man skulle finde interesse i at bruge app'en!

Efter at have skudt minivideoen skulle der redigering og stemmeoptagelse til, og til det formål gjorde vi brug af iMovie(igen en app som findes til platforme med iOS styresystem, og igen, så ved jeg ikke hvad mulighederne er for andre platforme/styresystemer) som dækker rigtig mange behov for lydredigering, og som samtidig er rigtig nemt at bruge. Oveni det, så er det på dansk, hvilket jo kun er et plus. Nogle af de nævningsværdige elementer som findes i iMovie er bl.a., at der kan indsættes lydeffekter samt underlægningsmusik. Disse er allerede en del af programmet, og hvor vidt man kan anskaffe sig ekstra lyde m.m. ved jeg dog ikke. Det tyder ikke på, at man kan. Om ikke andet, så må man frem med mikrofonen og optage lydene selv. Programmet, eller app'en, giver et meget overskueligt indtryk af, hvordan billedet(vores minivideo) og lyden hænger sammen, og det er nemt og behageligt at redigere i - specielt lyd. Igen har vi brugt et program, som kan en masse spændende ting, og som man kan skrive om i endeløse forklaringer, hvorfor jeg vil anbefale, at man anskaffer sig det, og prøver sig frem. Der er muligheder for at få hjælp i programmet. Ligesom iMotion, som findes iMovie også som en gratis version, der kan opgraderes til den nette sum af 32,-(hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne unde mig selv at gøre), og igen er der tale om, hvor stort et behov man har for redigeringsmuligheder mv.  

For lige at lukke min salgstale af med nogle tanker jeg har gjort mig undervejs, så har det, som man også kommer til at kunne se i videoen, været en interessant måde at arbejde på, hvor man skal ha' øje for, hvordan man vælger at lave sin stopmotion video, da det kræver at man holder sin telefon(iPad i vores tilfælde) stille, når man tager sine billeder, da det ellers giver en hel del rystelser og en smule forvirring når man ser videoen. Her må man undersøge hvad man har af muligheder for et stativ eller lignende, da det giver en klart anderledes effekt, end hvis man holder den i fri hånd. Vi valgte i vores gruppe at holde den i fri hånd, hvor det måske har virket som en spændende tilføjelse til nogle af scenerne, og i andre tilfælde kunne det have været praktisk med et fastlåst position. Selve videoen kan ses i nedenstående: