Acrylsmykker

Som en sidste undervisningsgang inden juleferie, fik vi valget mellem at filte og forsøge os med udskæringer i acrylplader. Jeg valgte, på baggrund af min kunstneriske erfaring at arbejde med acrylplader, hvor jeg valgte noget ganske simpelt, og alligevel populært, at udskære et hjerte.

Processen er forholdsvis simpel, hvor man starter ud med at tegne sin figur direkte på beskyttelseslaget af acrylpladen. man sørger for at lade beskyttelseslaget være på, da man på den måde undgår ridser i figuren under hele arbejdsprocessen. Derfra udskærer man sin figur vha. en løvsav, da den er udstyret med en meget tynd klinge, der laver et meget fint savspor, og som samtidig er god at skære med, når man skal skære former mm.

Efter udskæringen af figuren borer man et lille hul, som man så kan trække en snor igennem. Som en lille tilføjelse til udboringen skal det siges, at man skal være forsigtig med at bruge store bor, da acrylpladen nemt kan flække, da boret jeg valgte og bore med, ikke var beregnet til at bore i acrylplader. Skal man blot bore et lille hul, så er der ikke noget i vejen for det, da området der bliver boret i, er så lille, at det ikke påvirker acrylpladen.

Afslutningsvis kan man bruge en slibemaskine til at finpudse kanterne hele vejen rundt langs figuren, så den bliver blank at se på, og ikke har den naturlige afmærkning af et savspor fra løvsaven.

Jeg forsøgte mig også med, foruden et hjerte i acryl, at lave stjerner ud af en acrylplade. En meget nem proces, men jo flere kanter der er på ens figur, desto sværere kan det være at slibe dem på en slibemaskine, da der er mange kanter og leder, som skal pudses til et pænt resultat.

Enkel syning

I og med, at vi ikke har arbejdet så meget med syning på maskine, så fik vi en opgave, hvor vi enten skulle designe et par vanter, eller bruge en skabelon. Jeg valgte at bruge en skabelon til et par luffer, som så skulle sys sammen i sidste ende.

Inden da, så skulle delene af lufferne udskæres, og de blev udskåret i grå flis. Jeg skar yderligere én centimeter udover skabelonen, så skulle tjene til formål at være sømrum, når lufferne skulle sys sammen.

Derfra hæftede jeg de forskellige stykker stof sammen med nåle, hvorefter jeg syede flisen sammen der, hvor tommelfingeren kommer til at være.

Strik

Efter at have arbejdet med hækling og teknikkerne bagved, så gennemgik vi også en kort introduktion til strik.

Det er umiddelbart ikke så tydeligt at se på billederne, men de skal ikke desto mindre illustrere, at jeg har forsøgt mig med at strikke 'ret' til at starte med, hvorefter jeg har afsluttet med at strikke nogle pinde vrang.

Selvom det ikke er så tydeligt, så kan man tale om, at jeg har strikket 'glatstrik' i og med, at glatstrik er kendetegnet ved, at man strikker én pind ret, og én pind vrang. Med andre ord, at man hele tiden veksler mellem at strikke en hel pind ret, og en hel pind vrang. På den måde får man glatstrik, som kendetegnes ved, at den ene side af garnet har en glat overflade. Hvis tilfældet var, at man strikkede skiftevis ret og vrang på den samme pind, så ville man få ribstrik, som er kendetegnet ved, at det er forholdsvis elastisk i det. Ribstrik finder man ofte i ærme- og blusekant på tøj.

Hækling

Hækling, som var en del af efterårsprogrammet, og som jeg havde glædet mig noget til, var en spændende og noget anderledes oplevelse, da vi havde arbejdet en del i træ og metal, og ikke så meget i tekstiler. Så det var meget interessant at folde sig ud i et noget mere ukendt område.

Vi blev introduceret til hækling, med en gennemgang af de basale 'masker', såsom fastmasker, luftmasker samt stangmasker. Det var selvfølgelig noget udfordrende, da jeg ikke personligt har  dykket specielt dybt i denne form for arbejde. Der var selvfølgelig hjælp af hente fra 'DROPS Design'(www.garnstudio.dk), som har lagt videoer ud til, hvordan man slår masker op, samt laver andre masker og mønstre. Et eksempel på en sådan video kunne se sådan her ud:



Ovenstående video er selvfølgelig kun et eksempel på, hvordan man laver luftmasker(eng. chain stich), men hjemmesiden www.garnstudio.dk giver et godt indblik i, hvilke mønstre, masker mm. og hvordan man gør.

Men som beskrevet til at starte med, så blev vi introduceret til de mest basale masker(m), hvor vi startede ud med en luftmaske, som, så vidt jeg har kunnet forstå, er den type maske, som man oftest starter med i et hæklearbejde. Man arbejder med to forskellige redskaber; garnet og hæklenålen, som har den karakteristiske krog for enden, som man bruger til at 'få fat' på garnet, når man laver de forskellige masker.

Efter at have hæklet en række med luftmasker, kunne jeg forsøge mig med hhv. fastmasker samt stangmasker - begge masker kan man også se instruksvideoer til, inde på www.garnstudio.dk. 

Maskinbroderi og filtning

Som et lille sidespring til vores travle hverdag i materiel design, blev vi introduceret til teknikkerne filtning og maskinbroderi. Det var en meget kort introduktion, da arbejdet med disse teknikkerne er tiltænkt således, at man selv kan videre eksperimentere med dem.

Maskinbroderiet, som jeg startede ud med, gik i al sin enkelthed ud på, at man broderede tråd på stof, som så kunne udforme sig fra de mest enkelte ting, til de mest fantastiske mønster; alt efter håndværksmæssig kunnen. Eftersom at jeg er noget begrænset, hvad angår syning valgte jeg at arbejde med noget forholdsvis simpelt. Jeg gjorde endvidere også brug af det såkaldte vlieselinestof, som er et stof der bliver opløst i vand. Derved kunne jeg påsy et motiv på vlieselinestoffet, for derefter at dyppe det i vand, så vlieselinestoffet blev opløst. Det færdige resultat startede ud med at forestille en glad person, men endte ud med en noget mere sur person.

Grunden til, at mit motiv blev som det blev, skyldtes, at når man arbejder med et stof som vlieseline, så kræver det, at man syr meget oveni det samme samt at man 'fylder' motivet ud, da det ellers ville falde fra hinanden når vlieselinestoffet blev opløst. Som man også kan se, så har andre forsøgt sig med at brodere sole og blade vha. bl.a. vlieselinestof.

Den anden del af introduktionen var filtning, hvor der findes mange forskellige muligheder for eksperimenteren, men til at starte med skulle vi blot forsøge os med selve filtningen af uld. Vi startede ud med en 'klump' uld, hvor fibrene blev lagt på tværs af hinanden, da det var med til at filte ulden bedre.

Herfra blev ulden lagt på noget bobleplast, som var med til at holde det på plads, hvorefter ulden blev væddet med sæbevand, som var med til at filte ulden.

Den færdige filtning af ulden kunne spottes ved at lægge mærke til, om ulden havde dannet små bobler, eller klumper, som var et tegn på at ulden var filtet ordentligt. Derefter blev den hængt til tørre. 

Hvad angår kanterne af det stykke uld, som jeg arbejde med, så kan man godt få dem pæne og lige, og det kan gøres på flere måder. Der er selvfølgelig nok den letteste, hvor man skærer kanterne til, og ellers er det et spørgsmål om at ligge lagene af uldfibre pænt, så de går helt ud til kanten og i en pæn udformning, inden man begynder filtningsprocessen. Når man først er gået i gang med at filte, så kan man ikke tilføje nyt uld.

Som videre eksperimenteren med uld, så kan man prøve at kombinere det med eksempelvis husblas, hvilket ville afstive det filtede uld, sådan at man eksempelvis kunne lægge det omkring en form, og få det til at bibeholde den form; man kunne eks. bruge en ballon som form, som man efterfølgende kunne punktere og fjerne fra ulden, således at man kune havde ulden tilbage.

Betonstøberi

Et lille sideprojekt i vores undervisning gik ud på at arbejde med beton og betonstøbning, hvor vi fik til opgave at udforme nogle støbeforme, som vi så kunne hælde beton i, og skabe forskellige former og figurer ud af.

Da jeg aldrig har arbejdet med beton før, satte jeg mig for konstruere en simpel form, hvor jeg brugte træ fra det gamle skur vi sidste år rev ned, og som man også kan se omtalt under mit 1. studieprodukt. Jeg skruede et hurtigt kvadrat sammen, hvor jeg efterfølgende satte en ramme fast langs kanten. Billeder til venstre er overfladen, hvor jeg hælder betonen på, hvor det andet billedet er bunden. De to stykker træ jeg har sat fast på billedet til højre, tjener udelukkende det formål, at holde sammen på bunden af mit kvadrat.

Som beskrevet, så satte jeg efterfølgende en ramme fast langs kanten. Den blev sat fast med skruer, sådan at jeg nemt kan fjerne rammen igen og løsne min betonform, da den ellers ville være svær at få fri, hvis jeg havde sømmet hele formen sammen. Rammen er desuden skåret i smig.  

Derfra skulle jeg blot finde ud af, om der skulle gøres andet ved formen, eller om jeg 'bare' skulle støbe en flad firkant. Jeg valgte at nedsænke en rund form i betonen, som forhåbentligt skaber et hul i midten af firkanten, hvor man så kan sætte eksempelvis lys ned i. 

En vigtig ting at huske på, når man støber beton er, at det er super vigtigt, at man smører formen med linolie (e. lign.), da betonen ellers vil klæbe fast til formen og rammen. Resultatet ville være at betonen ikke ville løsne sig, eller at den ville gå i stykker. 

Alt i mens man har smurt sin form og hældt beton i, kan det være en god idé at overdække formen med en form for plast, således at betonen ikke tørrer for hurtigt, da det også kan være med til, at betonfiguren krakelerer og går i stykker. 

Da min betonfigur var tør, kunne jeg fjerne plastikken, som var lagt over, og skrue yderrammen af. Eftersom at jeg havde smurt formen med linolie, slap betonfiguren formen ganske nemt, og resultatet var et simpelt kvadrat med en fordybning i midten. Herfra kan støbningen så bruges til såvel praktiske som dekorative formål. 

Maskinkursus

Som en del af vores undervisning i Materielt Design skal vi også igennem et kursus i at kunne håndtere større maskineri. Og for at det selvfølgelig ikke skulle gå hen og blive en lettere kedelig rutine med en gennemgang og afprøvning af maskiner, så ligger der selvfølgelig en opgave bag kurset.

Vi får hver i sær på holdet stillet en krydsfinerplade til rådighed, som måler 60 x 60 cm, samt en højde på 6 mm, som vi så skal udskære i mindre stykker, der i sidste ende skal fremstå som et færdigt produkt. Der var ingen faste rammer for, hvad der skulle produceres i sidste ende, foruden de fastlagte mål. Så som udgangspunkt skulle jeg derfor igang med en idéudvikling.

Der blev stillet forskellige materialer til rådighed, som man så kunne opbygge en model omkring, hvor jeg valgte at arbejde i pap.

Min første indskydelse var, at jeg skulle udforme noget i stil med en bogreol, men grundet 'tykkelsen' af træet ville det blive en meget skrøbelig reol med minimal bæreevne, medmindre jeg lavede en meget lille bogreol - selvfølgelig var mængden af træ, der var til rådighed, også en faktor, som spillede ind. Så i stedet for at arbejde efter den idé, og efter en del søgen på nettet, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville forsøge mig med at konstruere en lampe, som både skulle kunne fungere som såvel stander som ophæng. Inspirationen fandt jeg i nedestående billeder, hvor krydsfineren her er laserudskåret, hvilket i sidste ende giver en mere præcis udskæring end hvad vi umiddelbart formår med rundsaven, som vi får stillet til rådighed.

Ikke desto mindre, så er idéen bag den ovenstående lampe mit grundlag for, hvad jeg selv vil konstruere, dog med visse rettelser. En af de helt store ændringer bliver, at min lampe bliver rektangulær frem for 'pæreformet'. Desuden bærer min kommende konstruktion en særdeles stor lighed med et parkeringshøjhus, hvorfor den måske også skulle bære navn derefter. 

Men nu hvor idéen bag konstruktionen var på plads, var det tid til at udforme en model, hvor jeg, som nævnt tidligere, valgte at arbejde i pap. Jeg startede ud med at udforme centerpladerne i min model, som hver i sær skal måle 10 x 10 cm. Dem skar jeg seks stykker af, hvorefter jeg udskar de 12 sider, som jeg også skulle bruge. Hver side kommer i sidste ende til, i det korrekte forhold, at måle 4 x 30 cm, da jeg ønsker, at konstruktionen skal måle 30 cm i højden og 14 cm i bredden. Én af siderne er illustreret nedenfor. 

Grunden til, at konstruktionen ikke bliver 18 cm i bredden, som man kunne forestille sig, at den ville blive i forhold til målene er, at jeg vil skære nogle indhug i de 12 sider, sådan at de kan indsættes i centerpladerne, og derved holde sammen på konstruktionen. 

Som man måske kan aflæse på linealen på billederne, så måler den kun 26 cm i højden, men efter at have opmålt den var jeg blevet enig med mig selv om, og som omtalt tidligere, at den skulle være en smule højere (30 cm), da træet er forholdsvis tyndt (6 mm), og derfor, forhåbentlig, giver et mere spinkelt og let udtryk, når det hele bliver sat sammen. Desuden er ovenstående kun en model.

Før vi dog rigtigt kunne komme igang med vores egne konstruktioner, da skulle vi først løse en opgave, som gik ud på at bygge en kasse - meget lig den første konstruktion i materiel design - som skulle løses vha. de større maskiner vi havde til rådighed på kurset såsom rundsav, tykkelseshøvl og båndsav. Der var forskellige muligheder for udformingen af kassen som dimensionerne og, om hvorvidt der skulle være et låg eller ej. Jeg valgte løsningen, hvor man lavede et skydelåg, da jeg i tidligere træprojekter havde gået og leget med tanken om, netop at lave et sådan type låg, men da jeg ikke helt var klar over, hvordan jeg skulle gribe det bedst an, så valgte jeg at forsøge mig med det denne gang.

Til at starte med fik vi stillet træ til rådighed, som først lige skulle nogle ture igennem en tykkelseshøvl. Vi fik hver i sær en lang planke at arbejde med. En tykkelseshøvl og en afretter, som i bund og grund minder om hinanden, høvler et tyndt lag træ af, af det stykke man stikker i maskinen. Der sidder en roterende aflang søjle inde midt i med knive på, som høvler træet af. Højden kan selvfølgelig justeres efter behov. Forskellen mellen tykkelseshøvlen og afretteren er, kort fortalt, om man kører træet igennem maskinen, eller man afretter det ved at lægge det ovenpå maskinen og køre det hen over bladene.
Jeg startede jeg med den krumme side af træet, da jeg på den måde ville undgå, at træet lå og vippede, og derved ville blive skævt, når det havde været igennem maskinen.

Efter turen igennem tykkelseshøvlen lavede jeg noten langs planken. En not er en rillefordybning i træet, som selvfølgelig også har en modpart kaldet falsen. Modsat noten, som var en rillefordybning, så er falsen to sider af samme stykke træ, som står vinkelret med hinanden, som så kan passe ind i en evt. not. Det var dog ikke tilfældet for mig, da arbejdet med false og noter bedre hører sammen, hvis man arbejde med låg til kassen. Da jeg arbejdede med skydelåg, så havde jeg hovedsageligt kun brug for noter. 

Efter tykkelseshøvlen gik jeg over til at arbejde med rundsaven, hvor jeg skar de to smalflader til, sådan at de var vinkelrette med bredfladerne. Derefter kunne jeg lave noten, hvor jeg sænkede rundsavsbladet til kun at skære halvvejs igennem træet. Notudskæringen kan også gøres manuelt, men eftersom vi trods alt var på maskinkursus, så kunne man ligeså godt bruge rundsaven. En god tommelfingerregel for brug af rundsaven er, at jo mindre man kan se af bladet, når man skærer noget træ helt over, jo bedre, da der er mindre chance for, at man mister en finger. 

Efter at have skåret noten på rundsaven skulle de fire sider til min kasse også skæres ud. Siderne blev skåret ud på rundsaven, og de blev skåret i smig(45°), sådan at det ville se så pænt ud som muligt, når kassen blev samlet. 

Efter at have udskåret alle stykkerne der skulle bruges kunne jeg samle kassen. Jeg havde desuden også skåret to kvadratiske stykker finer ud, som skulle udgøre hhv. bunden og skydelåget af min kasse. Alle siderne fik en klat lim og blev herefter sat sammen, og sat i spænd med en rammespænde. 

En rammespænde er særdeles god til netop dette formål, da den giver et homogent pres på alle sider grundet dens udformning, hvor det ville være noget mere tvivlsomt, hvis jeg skulle have brugt skruetvinger, da jeg i så fald skulle bruge otte styks for at yde det samme optimale pres som én rammespænde.

Som man kan se på ovenstående billede, så har jeg skåret noten af på den ene side, da jeg limede den fast til selve skydelåget for at give det et pænt udtryk, når låget blev kørt ind på plads.

Efter at have færdiggjort den obligatoriske kasse kunne jeg gå i gang med det egentlige 'projekt', som var en del af maskinkurset - nemlig at få konstrueret min bordlampe. Vel vidende at materialet vi havde fået stillet til rådighed ikke var af højeste kvalitet, gjorde jeg mig heller ikke de store forhåbninger for, hvor godt slutresultatet ville blive, da krydsfineren vi brugte, meget nemt flossede i kanterne.

Efter at have forsøgt at udskære træet på rundsaven - til stor frustration - valgte jeg hovedsageligt at arbejde på båndsaven, da også den var en del af det 'større maskineri', og derfor var oplagt at bruge i forbindelse med arbejdet og maskinkurset. Arbejdet forløb dog på Blaagaard/KDAS i stedet for det gamle KDAS, hvor kurset oprindeligt foregik. Jeg startede ud med at udskære centerpladerne og sidestykkerne til min lampe(se evt. ovenstående beskrivelse og forklaring af centerpladerne samt siderne). Centerpladerne skar jeg syv styks af; hver af dem målte 12 x 12 cm, og jeg skar tolv sider, som målte 30 cm i højden samt 4 cm i bredden.  Disse mål anså jeg for at være en passende størrelse ift. funktion og form af bordlampen.

Efterfølgende sleb jeg kort alle sider, og målte kort op igen for at sikre mig, at alting passede. Jeg brugte en blanding mellem en slibemaskine og sandpapir med hhv. korn 80 og korn 150.

Herfra begyndte det at blive en smule besværligt da jeg skulle lave indhakkene i hver af siderne. Det skal pointeres, at jeg, som modellen øverst i indlægget indikerer, udskar syv centerplader i stedet for fem, da jeg følte, at det ville se bedre ud ift. 'bordlampe-formålet'. Og for at der ikke skulle slippe alt for meget lys ud ad gangen var jeg af den opfattelse, at syv centerplader ville skabe et bedre bordlampe-design end fem plader, da fem plader ville skabe for store 'huller' som lyset kunne slippe ud igennem, og derved ikke skabe den rette 'lysstemning' som jeg mener en bordlampe bør have.

Men som beskrevet, så blev det en smule mere besværligt, da jeg skulle udskære indhakkene i siderne, som i sidste ende skulle låse centerpladerne fast. Jeg startede ud med at forsøge mig med at opmåle midten, og derfra arbejde mig ud mod siderne, og finde de passende steder hvor jeg skulle udskære indhakkene. Jeg vidste dog allerede til at starte med, at jeg gerne ville have noget luft i toppen og bunden af bordlampen, så jeg startede 2 cm inde fra hver ende, og fandt derfra de syv indhak der skulle laves. Hvert indhak måler 15 mm i dybden samt ca. 4,5 mm i bredden.

Efterfølgende gik jeg i gang med udskæringen af centerpladerne, hvor jeg havde planlagt at de skulle udhules, sådan at det kun var rammen der var tilbage, for derved at være med til at give bordlampen det tiltænkte 'lette' og spinkle udtryk jeg havde i tankerne. Til at starte processen fandt jeg midten af alle pladerne, hvorefter jeg tegnede en cirkel op, således at der var en én cm rundt langs kanten. Sagt med andre ord, så målte cirklen ca. elleve cm i diameteren. Derfra var idéen, at jeg skulle bruge enten et spadebor eller en hulsav til udhulningen, men grundet mangel på den rette størrelse måtte jeg gå anden vej til værks. Det resulterede i, at jeg borede et lille hul i hver af pladerne, hvorefter jeg udskar cirklen med en dekupørsav, hvilket i bund og grund var fint nok. Der var bare det lille problem, at cirklerne ikke blev helt runde langs kanten, som resultatet ville have være vha. et spadebor eller en hulsav. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, om det ikke bare har haft noget at gøre med mine evner når det kommer til en dekupørsav :-).

Derfra fulgte en smule pudsning og opmåling af, hvor siderne skulle monteres, og så var det ellers bare at samle bordlampen. Jeg havde som omtalt tidligere udskåret tolv sider, hvilket betød, at jeg skulle fastmontere tre sider pr. side af centerpladerne.

En anden vigtig overvejelse omkring samlingen var, at jeg havde overvejet om hvorvidt to sider, som ville grænse op til et hjørne, ville støde ind i hinanden. Derfor droppede jeg den oprindelige idé, som gik ud på at lave indhak i centerpladerne som siderne skulle passe ind i, for at undgå at sådanne to sider ville komme til at sidde for tæt. I stedet lavede jeg sidernes indhak en smule for smalle, da de på den måde ville spænde omkring centerpladerne helt af sig selv.