Skind og pels

Skind og pels var på programmet, men vi skulle dog ikke selv skrælle en babysæl. Vi skulle derimod prøve kræfter med at lave noget ud af skind og pels.
Til det formål stod jeg da lige og manglede en telefonbeskytter, og en i skind lød ikke som den mest tossede ide, så det prøvede jeg af.

Jeg startede ud med at lave en skitse, som passede størrelsemæssigt med min telefon. Jeg valgte en top, som skulle kunne folde ned over, og lukkes med en knaplukning. Efter skitsen tegnede jeg den op på mit skindvalg, hvorefter jeg klippede den ud.

Derefter syede jeg delene sammen på symaskine, med en gul tråd. Jeg syede selvfølgelig ret mod ret, og vendte vrangen ud til sidst, så jeg derved fik en pæn kant hele vejen rundt.

Til sidst satte jeg en knappelukning i, hvor jeg brugte et stykke meget avanceret maskineri til at klare opgaven, og derefter havde jeg en meget fin lille mobilholder. Jeg har ladet mig fortælle, at det kan kaldes en 'clutch'.

Filte, filte, filte

Før praktikken havde der været efterspørgsel på filtning i farver, og vi skulle da ikke snydes. Så i denne omgang følger en kort beskrivelse og forklaring af filtning af kugler, et motiv og en undercover grydesvamp:

Vi startede ud med at lave en 'kerne' til vores filtbolde, hvormed skal forstås, at vi tog en klump uld og viklede stor omkring, som vi så derefter lagde lag på lag af uld omkring. Vores 'uldbold' hældte vi derefter sæbevand over, og begyndte at rulle den stille og roligt mellem hænderne, således at ulden blev filtet.

Efter en rum tid kunne man til sidst bruge en måtte, som billedet illustrerer, til at rulle bolden på, sådan at man kunne bruge lidt flere kræfter.

Efter en masse rullen og pressen blev boldene færdige, og efter at have produceret én i hvid, kunne man også lave en i farver. 

Det er fuldstændig samme fremgangsmåde, når man laver en farvet filtbold, som det er med den hvide. Man starter ud med en kerne, og så lægger man ellers bare lag på lag af forskellige farver. Begge filtboldene fik afslutningsvis en tur i vaskemaskinen, så de kunne blive godt og grundigt filtede. 

Efter boldene kom det til motivet, hvor vi her lagde, i rette størrelsesorden, ulden på bordet og derefter et nyt lag ovenpå osv. Til sidste lagde man de respektable farver, som skulle bruges til at forme motivet på den hvide uld. 

En lille detalje var, at jeg lagde en tynd kant hele vejen rundt, da jeg ville bukke den bagom motivet, og derved skabe en pæn kant hele vejen rundt. 

I selve filtningsprocessen  lagde jeg et net henover, som skulle hjælpe på at holde ulden - og derved motivet - på plads, når udltrådene begyndte at filte.

Afslutningsvis fik man mere eller mindre et resultat, som bar præg af de tanker der lå bagved.

Til sidst skulle vi også prøve at filte vha. en filtenål, som mindre meget om en almindelig nål. Den har bare meget små modhager for enden som på den måde filter ulden, da den trækker uldtrådene ind i hinanden. Man kan vælge at filte et motiv, hvor man har ulden liggende ovenpå en skumplade, som tjener til at formål at skåne nålen, så den ikke rammer en massiv flade og knækker. 

Jeg valgte, måske lidt utraditionelt, at filte rundt om en grydesvamp, hvor jeg bruge noget gul uld, og så var det ellers bare at stikke til. 

Det som man også kan gøre er, at man lige skyller den under vand, så den på den måde også bliver filtet, og derfra skal den så bare lægges til tørre. 

Acrylsmykker

Som en sidste undervisningsgang inden juleferie, fik vi valget mellem at filte og forsøge os med udskæringer i acrylplader. Jeg valgte, på baggrund af min kunstneriske erfaring at arbejde med acrylplader, hvor jeg valgte noget ganske simpelt, og alligevel populært, at udskære et hjerte.

Processen er forholdsvis simpel, hvor man starter ud med at tegne sin figur direkte på beskyttelseslaget af acrylpladen. man sørger for at lade beskyttelseslaget være på, da man på den måde undgår ridser i figuren under hele arbejdsprocessen. Derfra udskærer man sin figur vha. en løvsav, da den er udstyret med en meget tynd klinge, der laver et meget fint savspor, og som samtidig er god at skære med, når man skal skære former mm.

Efter udskæringen af figuren borer man et lille hul, som man så kan trække en snor igennem. Som en lille tilføjelse til udboringen skal det siges, at man skal være forsigtig med at bruge store bor, da acrylpladen nemt kan flække, da boret jeg valgte og bore med, ikke var beregnet til at bore i acrylplader. Skal man blot bore et lille hul, så er der ikke noget i vejen for det, da området der bliver boret i, er så lille, at det ikke påvirker acrylpladen.

Afslutningsvis kan man bruge en slibemaskine til at finpudse kanterne hele vejen rundt langs figuren, så den bliver blank at se på, og ikke har den naturlige afmærkning af et savspor fra løvsaven.

Jeg forsøgte mig også med, foruden et hjerte i acryl, at lave stjerner ud af en acrylplade. En meget nem proces, men jo flere kanter der er på ens figur, desto sværere kan det være at slibe dem på en slibemaskine, da der er mange kanter og leder, som skal pudses til et pænt resultat.

Enkel syning

I og med, at vi ikke har arbejdet så meget med syning på maskine, så fik vi en opgave, hvor vi enten skulle designe et par vanter, eller bruge en skabelon. Jeg valgte at bruge en skabelon til et par luffer, som så skulle sys sammen i sidste ende.

Inden da, så skulle delene af lufferne udskæres, og de blev udskåret i grå flis. Jeg skar yderligere én centimeter udover skabelonen, så skulle tjene til formål at være sømrum, når lufferne skulle sys sammen.

Derfra hæftede jeg de forskellige stykker stof sammen med nåle, hvorefter jeg syede flisen sammen der, hvor tommelfingeren kommer til at være.

Strik

Efter at have arbejdet med hækling og teknikkerne bagved, så gennemgik vi også en kort introduktion til strik.

Det er umiddelbart ikke så tydeligt at se på billederne, men de skal ikke desto mindre illustrere, at jeg har forsøgt mig med at strikke 'ret' til at starte med, hvorefter jeg har afsluttet med at strikke nogle pinde vrang.

Selvom det ikke er så tydeligt, så kan man tale om, at jeg har strikket 'glatstrik' i og med, at glatstrik er kendetegnet ved, at man strikker én pind ret, og én pind vrang. Med andre ord, at man hele tiden veksler mellem at strikke en hel pind ret, og en hel pind vrang. På den måde får man glatstrik, som kendetegnes ved, at den ene side af garnet har en glat overflade. Hvis tilfældet var, at man strikkede skiftevis ret og vrang på den samme pind, så ville man få ribstrik, som er kendetegnet ved, at det er forholdsvis elastisk i det. Ribstrik finder man ofte i ærme- og blusekant på tøj.

Hækling

Hækling, som var en del af efterårsprogrammet, og som jeg havde glædet mig noget til, var en spændende og noget anderledes oplevelse, da vi havde arbejdet en del i træ og metal, og ikke så meget i tekstiler. Så det var meget interessant at folde sig ud i et noget mere ukendt område.

Vi blev introduceret til hækling, med en gennemgang af de basale 'masker', såsom fastmasker, luftmasker samt stangmasker. Det var selvfølgelig noget udfordrende, da jeg ikke personligt har  dykket specielt dybt i denne form for arbejde. Der var selvfølgelig hjælp af hente fra 'DROPS Design'(www.garnstudio.dk), som har lagt videoer ud til, hvordan man slår masker op, samt laver andre masker og mønstre. Et eksempel på en sådan video kunne se sådan her ud:



Ovenstående video er selvfølgelig kun et eksempel på, hvordan man laver luftmasker(eng. chain stich), men hjemmesiden www.garnstudio.dk giver et godt indblik i, hvilke mønstre, masker mm. og hvordan man gør.

Men som beskrevet til at starte med, så blev vi introduceret til de mest basale masker(m), hvor vi startede ud med en luftmaske, som, så vidt jeg har kunnet forstå, er den type maske, som man oftest starter med i et hæklearbejde. Man arbejder med to forskellige redskaber; garnet og hæklenålen, som har den karakteristiske krog for enden, som man bruger til at 'få fat' på garnet, når man laver de forskellige masker.

Efter at have hæklet en række med luftmasker, kunne jeg forsøge mig med hhv. fastmasker samt stangmasker - begge masker kan man også se instruksvideoer til, inde på www.garnstudio.dk. 

Maskinbroderi og filtning

Som et lille sidespring til vores travle hverdag i materiel design, blev vi introduceret til teknikkerne filtning og maskinbroderi. Det var en meget kort introduktion, da arbejdet med disse teknikkerne er tiltænkt således, at man selv kan videre eksperimentere med dem.

Maskinbroderiet, som jeg startede ud med, gik i al sin enkelthed ud på, at man broderede tråd på stof, som så kunne udforme sig fra de mest enkelte ting, til de mest fantastiske mønster; alt efter håndværksmæssig kunnen. Eftersom at jeg er noget begrænset, hvad angår syning valgte jeg at arbejde med noget forholdsvis simpelt. Jeg gjorde endvidere også brug af det såkaldte vlieselinestof, som er et stof der bliver opløst i vand. Derved kunne jeg påsy et motiv på vlieselinestoffet, for derefter at dyppe det i vand, så vlieselinestoffet blev opløst. Det færdige resultat startede ud med at forestille en glad person, men endte ud med en noget mere sur person.

Grunden til, at mit motiv blev som det blev, skyldtes, at når man arbejder med et stof som vlieseline, så kræver det, at man syr meget oveni det samme samt at man 'fylder' motivet ud, da det ellers ville falde fra hinanden når vlieselinestoffet blev opløst. Som man også kan se, så har andre forsøgt sig med at brodere sole og blade vha. bl.a. vlieselinestof.

Den anden del af introduktionen var filtning, hvor der findes mange forskellige muligheder for eksperimenteren, men til at starte med skulle vi blot forsøge os med selve filtningen af uld. Vi startede ud med en 'klump' uld, hvor fibrene blev lagt på tværs af hinanden, da det var med til at filte ulden bedre.

Herfra blev ulden lagt på noget bobleplast, som var med til at holde det på plads, hvorefter ulden blev væddet med sæbevand, som var med til at filte ulden.

Den færdige filtning af ulden kunne spottes ved at lægge mærke til, om ulden havde dannet små bobler, eller klumper, som var et tegn på at ulden var filtet ordentligt. Derefter blev den hængt til tørre. 

Hvad angår kanterne af det stykke uld, som jeg arbejde med, så kan man godt få dem pæne og lige, og det kan gøres på flere måder. Der er selvfølgelig nok den letteste, hvor man skærer kanterne til, og ellers er det et spørgsmål om at ligge lagene af uldfibre pænt, så de går helt ud til kanten og i en pæn udformning, inden man begynder filtningsprocessen. Når man først er gået i gang med at filte, så kan man ikke tilføje nyt uld.

Som videre eksperimenteren med uld, så kan man prøve at kombinere det med eksempelvis husblas, hvilket ville afstive det filtede uld, sådan at man eksempelvis kunne lægge det omkring en form, og få det til at bibeholde den form; man kunne eks. bruge en ballon som form, som man efterfølgende kunne punktere og fjerne fra ulden, således at man kune havde ulden tilbage.