Processen er forholdsvis simpel, hvor man starter ud med at tegne sin figur direkte på beskyttelseslaget af acrylpladen. man sørger for at lade beskyttelseslaget være på, da man på den måde undgår ridser i figuren under hele arbejdsprocessen. Derfra udskærer man sin figur vha. en løvsav, da den er udstyret med en meget tynd klinge, der laver et meget fint savspor, og som samtidig er god at skære med, når man skal skære former mm.

Efter udskæringen af figuren borer man et lille hul, som man så kan trække en snor igennem. Som en lille tilføjelse til udboringen skal det siges, at man skal være forsigtig med at bruge store bor, da acrylpladen nemt kan flække, da boret jeg valgte og bore med, ikke var beregnet til at bore i acrylplader. Skal man blot bore et lille hul, så er der ikke noget i vejen for det, da området der bliver boret i, er så lille, at det ikke påvirker acrylpladen.
Afslutningsvis kan man bruge en slibemaskine til at finpudse kanterne hele vejen rundt langs figuren, så den bliver blank at se på, og ikke har den naturlige afmærkning af et savspor fra løvsaven.

Jeg forsøgte mig også med, foruden et hjerte i acryl, at lave stjerner ud af en acrylplade. En meget nem proces, men jo flere kanter der er på ens figur, desto sværere kan det være at slibe dem på en slibemaskine, da der er mange kanter og leder, som skal pudses til et pænt resultat.