Acrylsmykker

Som en sidste undervisningsgang inden juleferie, fik vi valget mellem at filte og forsøge os med udskæringer i acrylplader. Jeg valgte, på baggrund af min kunstneriske erfaring at arbejde med acrylplader, hvor jeg valgte noget ganske simpelt, og alligevel populært, at udskære et hjerte.

Processen er forholdsvis simpel, hvor man starter ud med at tegne sin figur direkte på beskyttelseslaget af acrylpladen. man sørger for at lade beskyttelseslaget være på, da man på den måde undgår ridser i figuren under hele arbejdsprocessen. Derfra udskærer man sin figur vha. en løvsav, da den er udstyret med en meget tynd klinge, der laver et meget fint savspor, og som samtidig er god at skære med, når man skal skære former mm.

Efter udskæringen af figuren borer man et lille hul, som man så kan trække en snor igennem. Som en lille tilføjelse til udboringen skal det siges, at man skal være forsigtig med at bruge store bor, da acrylpladen nemt kan flække, da boret jeg valgte og bore med, ikke var beregnet til at bore i acrylplader. Skal man blot bore et lille hul, så er der ikke noget i vejen for det, da området der bliver boret i, er så lille, at det ikke påvirker acrylpladen.

Afslutningsvis kan man bruge en slibemaskine til at finpudse kanterne hele vejen rundt langs figuren, så den bliver blank at se på, og ikke har den naturlige afmærkning af et savspor fra løvsaven.

Jeg forsøgte mig også med, foruden et hjerte i acryl, at lave stjerner ud af en acrylplade. En meget nem proces, men jo flere kanter der er på ens figur, desto sværere kan det være at slibe dem på en slibemaskine, da der er mange kanter og leder, som skal pudses til et pænt resultat.

Enkel syning

I og med, at vi ikke har arbejdet så meget med syning på maskine, så fik vi en opgave, hvor vi enten skulle designe et par vanter, eller bruge en skabelon. Jeg valgte at bruge en skabelon til et par luffer, som så skulle sys sammen i sidste ende.

Inden da, så skulle delene af lufferne udskæres, og de blev udskåret i grå flis. Jeg skar yderligere én centimeter udover skabelonen, så skulle tjene til formål at være sømrum, når lufferne skulle sys sammen.

Derfra hæftede jeg de forskellige stykker stof sammen med nåle, hvorefter jeg syede flisen sammen der, hvor tommelfingeren kommer til at være.

Strik

Efter at have arbejdet med hækling og teknikkerne bagved, så gennemgik vi også en kort introduktion til strik.

Det er umiddelbart ikke så tydeligt at se på billederne, men de skal ikke desto mindre illustrere, at jeg har forsøgt mig med at strikke 'ret' til at starte med, hvorefter jeg har afsluttet med at strikke nogle pinde vrang.

Selvom det ikke er så tydeligt, så kan man tale om, at jeg har strikket 'glatstrik' i og med, at glatstrik er kendetegnet ved, at man strikker én pind ret, og én pind vrang. Med andre ord, at man hele tiden veksler mellem at strikke en hel pind ret, og en hel pind vrang. På den måde får man glatstrik, som kendetegnes ved, at den ene side af garnet har en glat overflade. Hvis tilfældet var, at man strikkede skiftevis ret og vrang på den samme pind, så ville man få ribstrik, som er kendetegnet ved, at det er forholdsvis elastisk i det. Ribstrik finder man ofte i ærme- og blusekant på tøj.