Vi blev inddelt i fem store grupper, hvor vi i vores gruppe kom frem til idéen om, at skabe en formation, der deler udtryk med et sneglehus. Alle stammer skulle i vores tilfælde rejses op, og derfra sænkes ned i jorden i en sneglehusformation. Med i tankerne var også, at stykket af stammerne, som skulle nedsænkes i jorden enten skulle sænkes ned i en sokkel, eller afbrændes for at undgå forrådnelse af træet. Med hensyn til lokation havde vi tiltænkt, at det skulle placeres i et område med græs, som samtidig var i sollys det meste af dagen samt let tilgængeligt for såvel store som små.
Som en del af forberedelsen havde vi også stykket en MEGET grov skitse sammen, som var med til at illustrere hvor hen vi ville med vores idé, samt udformingen af den(jf. sneglehusformationen). Tankerne bag den førhen nævnte sneglehusformation har også nogle andre aspekter i sig. Vi, i gruppen, talte om nogle helt æstetiske samt matematiske principper bag formationen, hvor det ene princip var den naturlige konstant, som i grove træk er måden, hvorpå noget naturligt udfolder sig, som det også er tilfældet med et sneglehus, der ikke er en direkte udadgående spiral med samme afstand mellem hver ring, men mere en spiral der folder sig naturligt ud. Ja, det er en forfærdelig forklaring, men hvis man til stadighed ikke er helt med, så anbefaler jeg, at man studerer et sneglehus :-). Det andet aspekt - det mere matematiske - er 'pi', som foreskriver en størrelse, som vi havde tiltænkt skulle inkorporeres i afstanden mellem de opretstående søjler. Desuden var tanken, at hver søjle skulle udsmykkes iht. en tidslig periode på 50 år forstået på den måde, at én søjle repræsenterede eks. 1700-1750, en ande 1750-1800 osv. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, at udsmykke den pågældende søjle med alle historiske begivenheder, og derfor besluttede vi i gruppen, at det skulle indeholde de eller den mest relevante begivenhed(er) - selvfølgelig set fra udsmykkerens perspektiv og mening.
Vel vidende, at en sådan fremstilling næppe siger meget andet end, at det er pinde med papir omkring stukket i flamingo, så forsøgte jeg mig også med at lave en tilsvarende model i et 3D program. I dette tilfælde har jeg gjort brug af programmet SketchUp(www.sketchup.com), som er et 3D renderingsprogram, der foruden at skabe 3D figurer også er super brugervenligt. Det kræver selvfølgelig, at man sætter sig ind i det til at starte med, men derfra er det rigtigt godt værktøj at bruge til mere simple fremstillinger.
Som skrevet, så fik jeg skruet en lille animation sammen på baggrund af vores idé, som forhåbentligt giver et bedre indtryk af, hvorledes vores konstruktion skal se ud. Det skal siges, at afstande mellem stammerne samt den naturlige konstant ikke er medregnet i renderingen, da den mest af alt tjener til formål at illustrere en idé:
Uanset hvilken idé der kommer til livs, af de forskellige gruppers idéer, så skulle stammerne afbarkes, og med den ekstra tid jeg havde, så var der intet i vejen for at gå igang. Her var jeg så heldig at være i godt selskab undervejs i processen! Til selve afbarkningen af stammen har jeg gjort brug af en båndkniv til at fjerne barken. Der er selvfølgelig nogle småproblemer undervejs med knaster der stikker ud, men her valgte jeg en blanding mellem at fjerne dem, eller arbejde udenom dem.
Idéen var nu kommet på plads for, hvad stammerne skulle bruges til, og det blev til et mix mellem at stille dem i sneglehusformationen og udforme dem som kæmpe blyanter. Så nu da afbarkningsprocessen også var færdig, skulle vi til den proces, hvor den ene ende af stammen skulle spidses til - det som senere hen skulle blive til blyantshovedet.
Vi gjorde brug af en økse til tilspidsningen, hvor vi først og fremmest skar spidsen groft til, sådan at man så småt kunne ane formen, uden at den var helt pæn at se på. Det første af de fire nedenstående billeder er fra en anden gruppe.
Herfra kunne vi påbegynde det finere arbejde af spidsen, hvor vi først forsøgte os med en bugthøvl. det skulle så vise sig, at det kun gjorde det værre, hvorfor vi selvfølgelig gik væk fra den idé, og i stedet brugte et stemmejern til at glatte lidt ud i den grove overflade. Til sidst brugte vi en ganske almindelig høvl til at få en forholdsvis glat og pæn overflade på spidsen.
Efter at have høvlet al barken af og spidset toppen til, så kunne vi gå ind i den "afsluttende fase af det forberedende arbejde", hvor vi brændte hele stammen bortset fra toppen, således at den ikke ville gå så hurtigt i forrådnelse og ville være mere modstandsdygtig overfor svampeangreb. Og mest af alt, så brændte vi træet mhp. at det skulle nedsænkes i jorden, hvor det på denne måde kunne være modstandsdygtigt overfor forrådnelse pga. den forkullede overflade.
Som et ekstra 'finish' så brændte vi også det yderste af spidsen, da det på den måde ville gengive udtrykket af en kæmpeblyant på bedste vis. I afbrændingsprocessen brugte vi en ukrudtsbrænder til at forkulle overfladen af stammen.
Efter afbrændingen gik vi i gang med udskæringen og udsmykningen af selve stammen, som var en del af udformningsproces, der blev besluttet på baggrund af de idéer, som grupperne havde foreslået. Idéen i vores gruppe gik ud på, at udsmykningen og udskæringen skulle illustrere en tidslig periode, men da dette ikke blev 'vedtaget', grundet kompleksiteten, blev det i stedet foreslået, at man kunne udsmykke stammerne med mere enkle mønstre o.lign., som var mere overskueligt, og til at have med at gøre.
For vores tomandsgruppes vedkommende, der valgte vi at arbejde med bølger, og i den forbindelse havde vi udformet en skabelon af pap, som vi kunne sætte fast rundt om stammen og optegne linjerne, som vi så skar ud i træet.
Som en løbende del af processen talte vi endvidere om, at udskære små både i træet, der selvfølgelig tjente det rent æstetiske udtryk, men også det praktiske i form af, at selve båden var udhugget således, at det fungerede som fodfæste, hvis man ville kravle op af stammen. Eftersom at vi var to om at udskære, så blev hver bølge og båd 'sin egen', da vi satte hvert vores præg på udskæringen.
Som et led i arbejdet med stammerne, arbejde vi også rent didaktiks med forløbet, hvor vi udformede et hypotetisk forløb for, hvordan man, i forhold til de nye forenklede fælles mål, kunne arbejde med faget håndværk og design, hvor vi i vores gruppe udarbejde et kort forløb for en 7. klasse, der skulle arbejde med frisk træ og det korrekte håndværk dertil. Derved fik vi gjort os nogle overvejelser for, hvordan de nye mål kunne gribes an, da man nu tager udgangspunkt i, hvad eleverne skal opnå.
Efterfølgende begyndte arbejdet så småt at koncentrere sig om, at få udarbejdet en arbejdsplan for, hvordan stammerne skulle placeres ift. hinanden samt selve udgravningen af hullerne. Hertil forsøgte vi på holdet også at lave en opstilling, hvor vi vurderede hvorvidt det ville fungere iht. arbejdstegningen. Der blev endvidere også optegnet på græsset, hvor stammerne skulle placeres med spraymaling, som gav den bedst mulige idé om, hvordan det ville se ud i sidste ende.
De to nedenstående billeder forestiller holdet, som placerer sig i forhold til stammerne, så det gav en idé om, hvordan det ville se ud, når alle stammerne var rejst.
Derfra var arbejdet 'kun' at grave hullerne, som skulle være 70 cm i dybden og ca. 25-30 cm i diameter, hvortil vi brugte en blanding mellem et pælbor, en spade, hammer og en drænspade - sidstenævnte skulle vise sig at være utrolig effektiv, hvis jorden var fyldt med mange småsten mv. Da alle hullerne så var gravet kunne stammerne rejses op, og stilles i den førnævnte sneglehusformation, hvor der var taget højde for den naturlige konstant.
Det ville naturligvis give et bedre indtryk, hvis man havde taget billederne oppefra, sådan at man virkelig kunne fange udformingen af stammerne, men alt i alt, blev resultatet ganske pænt.
