Hvad er håndværk & design?

Hvad vil det egentlig sige at skabe et stykke håndværk, som samtidig bærer præg af en hvis grad af design? Og hvad vil det overhovedet sige, at noget er design eller et godt stykke håndværk?

Mit umiddelbare indtryk af begrebet håndværk relaterer sig til, at en fagperson inden for et område, kan skabe noget til fulde, som samtidig er funktionelt i en hvis henseende. Her taler jeg selvfølgelig ikke kun om personer som kan behandle og bearbejde eksempelvis træ - selvom begrebet håndværk godt kunne ha' en antydning af det. Det kan være alt lige fra naturlige til syntetiske materialer. Fra det mindste til det største plan.

Begge guitarer repræsenterer til en hvis grad samme funktion, og alligevel en verden til forskel, hvis man går i detaljerne, som eksempelvis træsorterne, der er bliver brugt til at bygge disse to typer guitarer. Samtidig illustrerer det meget godt mit syn på, hvad godt håndværk er, da der skal tages højde for lyden guitaren skal frembringe, hvor længe en tone skal holde af sig selv, hvordan den skal føles at spille på osv. osv..

Man kunne samtidig også vende designspørgsmålet her, da en guitar, foruden dens funktionalitet, også skal udstråle finesse samt "appeal" til musikeren der måtte ønske at bruge den. Det er selvfølgelig en meget individuel smagssag om, hvad man leder efter i en guitar. Nogle ønsker måske en guitar der tager sig godt ud på en scene, andre skal bruge en guitar der lyder godt i et studie, og så er der dem, som bare ønsker en 'hyggeguitar'. Et andet eksempel på design inden for guitarverdenen er det såkaldte 'vintage look'. 

   

Når en guitar har et 'vintage look', så er det resultatet af slitage gennem årene, hvilket giver guitaren et meget brugt og robust udseende. Det anser visse mennesker for et meget æstetisk udtryk, og af den årsag kan man også her tale om design. Nu om dage bliver der i visse tilfælde fabrikeret guitarer med netop dette 'vintage look'. 

For at slå en sløjfe på min forståelse af håndværk og design, så har jeg valgt at konkludere, at håndværk og design er produkter som er funktionelle samt æstetiske for den enkelte - i hvert fald inden for musikverdenen.

Så trykkes der!

Sidste onsdag (25/9), hvor jeg af gode grunde ikke kunne deltage, blev der trykket på stof, eller stoffet på tryk, som jeg ynder at kalde det. Processen i sig selv er som sådan simpel nok, men jeg må indrømme, at selve forståelsesprocessen tog noget tid for mig - igen. Det handler om, hvordan man vender og drejer den, men selve processen er nem nok at forstå. Onsdagen efter (2/10) var der 'værkstedlektioner' da flere af de andre studerende var væk, hvilket betød at der ikke kunne foretages rigtig faglig undervisning, hvilket i stedet bød ind til, at man kunne færdiggøre småting, som man måtte have liggende.

Jeg har indtrykket af, at der findes flere forskellige metoder til, hvordan man kan trykke på stof (træ eksempelvis), men til  den vi brugte, skulle vi bruge viskelæder, stof til at trykke på, en kniv (jeg gjorde brug af en hoppykniv)    samt tekstilfarve.

Det tog mig, som beskrevet i ovenstående, lidt tid at forstå hvordan man skulle skære en figur ud i viskelæderet, sådan at det passede ind i forhold til trykket. Det skal igen pointeres, at det er simpelt, men rent didaktisk set, så er der nogle overvejelser, da man ikke skærer figuren ud i viskelæderet, men alt det omkringliggende viskelæder omkring figuren, og det er der muligvis nogle elever i folkeskolen inkl. undertegnede, som kan have svært ved at forstå.

Når man arbejder på at finde en figur eller udtryk man synes om, så er det vigtigt, at man først arbejder på nogle skitser, sådan at man får en idé om, hvad der fungerer samt hvad der ikke gør. Det giver samtidig også et indtryk af kompleksitet, hvilket må siges at være en essentiel del af processen, da det er et viskelæder man skærer i, og der derved er nogle begrænsninger. Jeg valgte, hvis jeg selv skal sige det, noget så drenget som en raket, hvilket var en mulighed for at skabe en figur med former, som ikke "bare var en klods".
For at få selve figuren afbildet på viskelæderet, så brugte jeg bagepapir til at tegne figuren op på, hvorefter jeg trykkede figuren fra bagepapiret ned på viskelæderet. Derfra havde jeg et aftryk af skære efter.

Jeg har en forestilling om, at det er en god idé at bruge en kniv med et meget smalt blad, hvilket er krav en hobbykniv opfylder. Ved at bruge sådan en type kniv, så kan man få nogle meget fine snit samt detaljer, hvilket er at foretrække i denne sammenhæng frem for det grovere udtryk. Her skal man selvfølgelig igen være opmærksom på, at en hobbykniv er overraskende skarp, og af den årsag skal man have det med i overvejelserne, når man deler dem ud til elever i skolerelateret sammenhæng.

Efter at jeg havde fået optegnet figuren samt skåret den ud, kunne jeg påbegynde selve trykkeprocessen. Hertil brugte jeg tekstilfarver (kan dog ikke huske mærket), en alubakke samt engangsvaskeklude til at hælde farven i. Endvidere havde jeg også sat stoffet i spænd, sådan at man ikke kom ud for det problem, at farven tværede ud grundet folder i stoffet. Jeg endte ud i, at jeg måtte skære kanterne til på viskelæderet, da de ellers ville komme med i trykket, og danne en slags 'ramme' omkring min figur. Desuden skal man skære ret dybt i viskelæderet omkring sin figur, da det kan være svært at vurdere, om man har trykket hårdt nok på stoffet, hvilket kan resultere i, at man får mere tryk med, end man ønsker.  

 Når man er i gang med at trykke, så er det kun fantasien der sætter grænser for mønsteret. Jeg forsøgte mig med en udadgående cirkel, hvor raketterne var i tre forskellige farver. Når man skal skifte farve, så vasker man bare viskelæderet i almindeligt vand, og så går farven lige så stille af. Afslutningsvis skal det pointeres, at jeg satte en træklods fast på viskelæderet med trælim, da jeg efter beskæringsprocessen ikke havde så vanvittigt meget viskelæder at arbejde med.

hvordan du bygger din egen kasse!

Okay. Så mit 2. 'miniprojekt' som jeg vil tillade mig at kalde det, er i fuld gang, og godt på vej til at være færdigt.

Vi startede allerede ud i sidste uge, hvor vi sammen med vores underviser skulle gennemgå et maskinkursus, hvor vi blev bekendt med den basale viden omkring nogle af de 'farlige maskiner', som vi lærte at betjene, i forbindelse med vores videre arbejde.

Når det nu er på plads, så omhandler 2. 'miniprojekt' det, at vi skal bygge en kasse - hvor elementært det nu engang måtte lyde. Elementært eller ej, så gav det en god mulighed for at arbejde med præcision, da det at sætte en række stykker træ sammen til en kasse hurtigt kunne gå hen, og vise sig udfordrende.

Til selve arbejdsprocessen skar vi bund-, sider-, bag- og frontplade samt lister ud vha. en rundsav, som vi fik et beskedent foredrag om, hvorefter samleprocessen kunne gå igang.

Når man går, som jeg gør meget, i sin egen lille verden og arbejder, så mister man meget hurtigt tidsfornemmelse for hvor meget tid man har brugt på et stykke arbejde, når man samtidig kæler lidt for præcisionen og det - forhåbentligt - pæne og færdige produkt. Af den årsag, så nåede jeg ikke helt min kvote, om så at sige, og derfor kommer der endnu ikke billeder af det færdige resultat endnu, men ikke desto mindre kan man dog se den delvist færdige kasse.

Konstruktionen i sig selv er som sådan ganske simpel, men et projekt som dette har givet mulighed for at gøre meget brug af det elektriske udstyr der står til rådighed for os studerende, herunder omtalte rundsav, søjlebor, stiksav m.v. Så et projekt som dette giver muligheder for en meget alsidige  arbejdsmetoder, da man bevæger sig ud over de mest basale arbejdsredskaber - også selvom det kun handler om skruer og huller.

Hvordan du bygger din egen kasse! Sådan ser det næsten færdige resultat ud, og med næsten mener jeg, at selve samleprocessen er overstået, men der er også en finpudsningsproces, som nok aldrig ender..

 Alt i alt, så er jeg nok mere eller mindre nogenlunde tilfreds med resultatet - også selvom jeg godt ved, at bundlisten i den ene ende er noget for kort (:. Selve hjørnelisterne er gennemgående fra top til bund af front og bagplade, dog med forbehold for de 6 millimeter, som bundpladen af krydsfiner måler i højden. 

Skal de kolde fakta lige vendes og drejes, så måler front og bagplade 17 cm i bredden og 30,5 cm i længden. Sidepladerne måler 17 cm i bredden og 43 cm i længden. Bundpladen måler 30,5 cm i bredden samt 43 cm i længden. Alle krydsfiner pladerne måler 0,6 cm i højden. Listerne som er blevet brugt måler alle 2 x 2 cm (20 x 20 mm). Selve længden af listerne blev udmålt iht. de andre lister samt de 0,6 cm der skulle tages hensyn til, som krydsfiner pladerne målte i højden.  

Ang. tips og tricks ift. et miniprojekt som dette, så kunne Lauge afsløre, at man kunne gi' kassen et "bad", sige nogle søde ord, og så kunne vandet få træet til at udvide sig en smule, i tilfælde af, at nogle af listerne lige var korte nok. Vi snakker selvfølgelig ikke flere centimeter, men en halv til en hel millimeter måske..